On the bonnie, bonnie banks of Loch Lomond….nu med spratpuds

Ligesom i England, føles historien tæt på, når man rejser rundt mellem gamle borge og herresæder og gennem en natur som har inspireret digtere og forfattere gennem århundreder.

Edinburgh er en gammel by, der i modsætning til de gamle byer i England kun i begrænset omfang er blevet shinet op og restaureret, hvilket giver en ganske autentisk stemning. Den gamle by er koncentreret omkring ”the Royal Mile” en brobelagt gade fra Holyrood Palace til Edinburgh Castle, som selv udenfor højsæsonen er spækket med turister. Området ligger højt ift resten af byen med stejle gader og flere niveauer, og den er spækket med restauranter og hyggelige cafeer. Udenom findes den lidt nyere bydel, med mange grønne områder. Selve Edinburgh Castle er et must, det er en imponerende borg, hvor man dels kan se en række museer for forskellige skotske regimenter, dels se den tidligere kongelige residens og dels se de skotske kronjuveler. Og så nyde den flotte borg og befæstning og den fantastiske udsigt.

Edinburgh Castle

Edinburgh Castle
The Royal Mile, Edinburgh
The Royal Mile, Edinburgh

Men i det hele taget er Skotland spækket med borge og herresæder, nogle intakte eller restaurerede, andre som ruiner. Og med beretninger om Skotlands omtumlede historie og konstante opgør med engelsk overherredømme, personificeret i nationale helteskikkelser som William ”Braveheart” Wallace, Bonnie Prince Charles, Maria Stuart og mange andre.  Dem bliver man mindet om mange steder, når man besøger Castles, museer mm.

Eilaen Castle
Stirling Castle

Naturen i Skotland er helt enestående, og det gælder i særlig grad the Highland fra omkring Loch Lomond og opefter.

Loch Lomond er med rette berømmet og besunget for sin skønhed, som en del af den store nationalpark, The Trossards. Der er mange muligheder for vandreture, bl.a. passerer en del af de nationale vandrespor søen. Det er også muligt at kombinere sejlture på søen med vandreture omkring den. Men også turen nordover byder på spektakulære udsigter….

Loch Lomond
Loch Lomond
Fra den nationale vandrerute ved Loch Lomond
Isle of Skye

På Isle of Skye på Skotlands nordvestkyst hersker en helt særlig stemning. Der bor ikke mange mennesker på Skye, men mange turister søger derud, hvilket kan mærkes på de mest kendte spots, men øen er stor, og der er masser af muligheder for at nyde den uforstyrrede natur, og der findes mange korte eller længere vandreture i alle sværhedsgrader, efter sigende også nogle af Skotlands sværeste.

Isle of Skye
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur

Og så hjælper det at bo i en Arbnb bolig med denne udsigt fra stuen……

Airbnb ved Dunvegan

Loch Ness er forbundet med Caledonien Channel og Loch Laggan mod syd gennem 7 sluser, der ligger i Fort Augustus, en lille by, der er totalt overrendt af turister. Når der står en skotte i fuld ornat og spiller ”Deutchland, Deutchland über alles” på sækkepibe hver gang der ruller en tysk turistbus ind til de andre på P-pladsen, og når uldhuerne i ”the Wool Mill” er lavet af 100% acryl, så ved man, at den er gal.  Men fra Fort Augustus er der et fint udsyn over den sydlige del af Loch Ness

Loch Ness, Fort Augustus
Fort Augustus, sluserne
Fort Augustus
Fort Augustus

Byerne i Skotland er ikke det, man skal komme herop efter. Edinburgh har en smuk gammel bydel, og der er hyggelige gader i de mindre byer, men ikke på niveau med f.eks. England og Wales. Landsbyerne er enkle, og i de lidt større byer nordpå, er der en bemærkelsesmæssig mangel på pulserende bycentrum. Selv der, hvor der er naturlige havne, er havnefronten rimelig simpel. Det er der også en charme ved. En medvirkende årsag til den manglende appeal er måske at de mange gamle stenhuse er pudset hvide med spratpuds, og dem der ikke er, fremstår meget mørke.

Oban

Men der er dog behagelige undtagelser, og en af dem er Pitlochry. En charmerende hovedgade med restaurerede stenhuse (uden spratpuds!), en masse hyggelige restauranter, hele 2 destillerier og smukke omgivelser med en masse vandreture.

Pitlochry
Pitlochry

Og så er der Whiskyen. Alle de store mærker produceres jo her. Vand, byg og gær, en ret simpel proces, men kunsten ligger i lagringen. På øen Skye findes et af de mindre men ikke derfor ringere, nemlig Talisker, hvor der i meget lidt prætentiøse bygninger produceres en efter sigende fremragende Whisky. Og hvor man kan få en ”no bullshit” rundvisning i produktions- og lagerhallerne.

Edradour destilleri i Pitlochry
Talisker destilleriet, Carbost på Skye
Talisker destilleriet

Skotterne er imødekommende og direkte, man befinder sig godt som gæst i deres land (efter sigende især hvis man ikke er englænder!), og de fleste, vi mødte, var forfærdet over Brexit. At skotterne er lune og kontante, ses bl.a. af nogle af deres skilte og grafittier.

Skotske guider
Talisker
En seriøs advarsel
Fort William som er udgangspunkt for bjergklatrere

Sidst men ikke mindst:  At rejse i Skotland på dette tidspunkt indebærer, at store dele af landskabet er farvet af røde og Lilla rododendron, hele bjergsider er dækket af dem, afvekslende med de knaldgule Tornblad. Det er helt utroligt flot. Og selvom der ikke er så mange haver som i England, så finders der i Pitlochry en meget smuk af slagsen, Explorers Garden, som viser planter der er importeret til Skotland gennem de sidste 300 år. Her ses også Rhododendron som kommer fra Himalaya, men også, i fuld blomst, Himalayas Blå Valmue, som man ikke så tit ser i Europa og som kun blomstrer i 1-2 uger.

Rododendron
Tornblad
Himalayas blå Valmue

 

 

England, en “historisk” rejse

Engelske konger og dronninger siden Vilhelm Erobreren, den spanske Armada, borgerkrige, Magna Carta, levn efter romertiden, oprørere, smuglere, det engelske aristokrati, alt sammen elementer i Edward Rutherfurds roman ”The Forest” (”Nyskoven”) som vi har læst under vores rejse i England. Og på forunderligvis indgår alle de steder vi har været i romanen, som foregår hen over 1000 år. Byer og landsbyer i Nyskoven, Sailsbury, Bath, Oxford og Tower i London.  Hertil kommer at vores rejse har haft klare referencer til Litteraturen: Ringenes Herre (Tolkiens college og Gandalfs pub) og Shakespeares fødeby.

Nyskoven er på mange måder et særligt sted. Skovene med de kæmpemæssige og gamle egetræer og høje fyrretræer,de vidtstrakte heder, vildtet, de fritgående ponyer, æsler og køer. Og så er skoven  trods sit navn ligeså gammel som Normannernes tid i England. Området blev skabt af Wilhelm Erobreren som jagtskov og har siden 11-hundrede tallet været ramme om mange dramatiske begivenheder: Diverse forsøg på invasion sydfra bla. af den spanske Armada, landsforrædere og afsatte konger på flugt og sågar et kongemord (Wilhelm d. 2, ”Rufus”, dræbt ved en jagtulykke i Nyskoven).

Byerne er små og meget smukke, med de meget karakteristiske stråtækninger og bindingsværk, og selvfølgelig hyggelige kroer overalt.

Minstead, Nyskoven
Burley, Nyskoven
Burley Inn, Nyskoven

New Forestponyer og æsler ses gående frit både i byerne, i skovene og på hederne, der skønnes at være 4000 ponyer i Nyskoven, nogle af dem vilde. Alle ponyer er registrerede og har eget IDkort.

Nyskoven
Brockenhurst, Nyskoven
Beaulieu village, Nyskoven

Rufus stenen er sat der hvor kongedrabet skulle have fundet sted, men det skete vist reelt et helt andet sted. Historien skulle dog være god nok. Og den er gjort  spektakulær i Rutherfurds bog, hvor dramaet følges tæt.

Rufusstenen, Nyskoven

Salisbury er især er kendt for sin enorme katedral, som rummer et af de 4 tilbageværende kopier af Magna Carta. Dokumentet var egentligt en håndfæstning påtvunget Kong Johan af baronerne i 1215, og  indskrænker kongens magt. Dokumentet  indeholder i senere versioner også bestemmelser, der har dannet grundlag for systemet med Juryer, og stadfæster princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.  Salisbury er en gammel by med rigtig mange smukke gamle bygninger og et levende centrum.

Salisbury katedralen
Salisburyy katedralen med installationen Gaia af Luke Jerram
New Inn, Salisbury
Salisbury

Bath er naturligvis mest kendt for sit romerske bad, som er restaureret og lavet til et meget spændende museum, hvor man via videoprojektioner kan opleve de gamle romere ”live” bruge faciliteterne. De gamle bade er genskabt, nogle med vand fra kilden der findes endnu.

De Romerske Bade i Bath
De Romerske Bade i Bath
Videoprojektion, de Romerske  Bade i Bath

I Oxford er det store universitetskompleks blevet omsluttet af byen. De mange Colleges er spredt rundt omkring i byen og har hver sin historie. Rigtig mange i samfundets top har gennem de sidste 8oo år læst her, og bl.a. så vi Menton College hvor Tolkien boede da han læste. Det ældste college i Oxford.

Oxford, Menton College

 

Oxford, Menton College, her boede Tolkien

Stradford Upon Avon er den by hvor Shakespear er født og levede, og hvor hans kone, Ann Hattaway ligeledes er vokset op. Byen emmer af historie bl.a. kan Hattaways fødegård beses. Dele af huset stammer tilbage fra 1400 tallet.

Anna Hattaways hus
Anna Hattaways hus
Royal Shakespearian Theatre, Straford Upon  Avon

Man mærker historiens vingesus i Tower of London, som både har været kongebolig, fæstning og fængsel for de “fine” fanger (som dog for manges vedkommende mistede hovedet). Det er bygget af Wilhelm Erobreren for 1000 år siden på fundamentet af en Romersk fæstning, og ændret gennem årene af skiftende konger. Her fængslede Dronning Mary sin søster Elisabeth, der så mange år efter, da hun selv var blevet dronning, fængslede og huggede hovedet af Mary. Ak ja, kongeligt fnidder. Det er også i Tower, at man kan se kronjuvelerne.

Tower of London
Tower Bridge åben

Men det moderne London rummer meget andet. Byen er jo et af de mest besøgte turistmål i verden, og det kan mærkes på både folkemylderet og prisniveauet. Fashionable butikker veksler med små hyggelige cafeer, højhuse af stål og glas med traditionelle gamle specialbutiker, og stemningen er god.

Ved Covent Garden
Occitaines butiksfacade i Regent street
Ved Themsen
Covent Garden

I skræddergaden Savile Row ser man samtidigt udstilling og forretning gennem vinduerne på 1 sal og systuen med skrædderne gennem vinduerne”downstairs”. Og så er det her man kan se skrædderen for selveste Sir Elton John.

Saville Rpw
Elton Johns skrædder i Saville Row

Men det mærkes også at England er hjemsted for multi milliardærer fra hele verden. Selvom en tur i Harrods er en stor oplevelse, især food halls med deres superlækre slagtere, frugtboder, bagerier og fiskeafdelinger, så er de varer der sælges og de priser de sælges til et udtryk for at der findes en økonomisk overklasse som har penge til forbrug i næsten ubegrænset omfang. Man kan godt få det lidt dårligt af at gå rundt mellem alle disse luksusvarer når man ved ,at verdens problemer med flygtninge, ulighed og klimaproblemer aldrig har været større.

Harrods
Harrods

Pub kulturen i England og London er velkendt, et godt eksempel er “The Grapes” i Limehouse området ved Themsen, som er 500 år gammel og bl.a. ejes af Ian McKellan, bedre kendt som Gandalf fra Ringenes herre.  Der er en lille restaurent på 1 sal over baren med 5 borde, hvor de faktisk serverer rigtig god mad for overkommelige priser, og så er der brand hyggeligt.

Gandalfs pub og restaurant: The Grapes

Historisk er også Englands ældgamle tradition for Havekultur. Mange slotte og herregårde har åbnet deres “walled gardens” og parker. En af dem er Hougton Lodge Garden, øst for Sailsbury, et smukt og fredeligt sted med en stor park. I London findes Chelsea Physic Garden, som er verdens 5. ældste botaniske haver, anlagt i 1673. Den har især fokus på medicinske planter men har masser af stauder, træer og sågar et tropisk drivhus. Et smukt sted (med en hyggelig cafe!) De udveksler frø med 300 andre haver i verden.

Houghton Lodge gardens
Houghton Lodge gardens
Houghton Lodge gardens
Chelsea Physic Garden, London
Chelsea Physic Garden, London

 

 

 

 

“Det regner altid i Wales”

Nej, det passer ikke.  Næsten en uge med kun en enkelt dag uden formildende omstændigheder (= kulde, blæst og regn), ellers en del sol og næsten ingen regn. Og det er godt, for Wales har meget at byde på, og det bliver så meget bedre, hvis vejret er godt.

Vandreture er en god måde at se Wales på. Der findes lange (over 300 km på den sydvestlige kyststrækning) og kortere (mange ture på 2-15 km), godt afmærkede, og afvekslende og smukke.

Rhossili, Gower
Rhossili, Gower
Tenby
Devils Bridge, Aberystwyth
Haford
Haford

Når man ser bort fra de store byer, Cardiff og Swansea (sidstnævnte blev ødelagt helt under 2 verdenskrig) så er byerne i Wales maleriske. Det er karakteristisk i midt og syd Wales, at mange af de pudsede huse er malet i pastelfarver, som hver for sig egentlig er ret grimme men som samlet fremstår ret smukt. Når man bevæger sig op i Snowdonia området mod nord er det slut med pastelfarverne, her er det stenhuse med skifertage der dominerer.

Tenby
Aberaeron
Aberaeron
Barmouth
Barmouth
Machynlleth

Wales har fantastiske  store sandstrande, og de fleste kystbyer har udviklet sig til feriebyermed strandpromenader, livlige piers, hoteller, caféer mv. Netop i denne uge var der skoleferie og kystbyerne var proppet med børnefamilier. God stemning. Især Llandudno havde en imponerende klassisk feristemning, men også Barmouth og Aberystwyth kan være med.

Llandudno
Llandudno
Aberystwyth
Tenby
Tenby

Wales historie er lang og dramatisk, og der findes talrige ruiner og minder, der husker os på det. En af de bedst bevarede middelalderborge findes i Harlech ud for Snowdonia ved kysten i det nordlige Wales. Et flot beliggende bygningsværk hvis tårne er intakte. Harlech Castle er optaget på  Unescos World Heritage liste. Også universitetet i Aberystwyth, der ligger helt ud til strandpromenaden, er en imponerende historisk bygning.

Halech Castle
Halech Castle
Aberystwyth University

Netop her i slutningen af maj blomstrer rododendronen, og den er meget udbredt i Wales. Overalt rammes både natur og stenhusene ind af stærkt farvede rododendron, det er ualmindeligt smukt.

Haford
Haford

Og så taler de jo walisisk, et sprog, der både i talt og skrevet form ligger meget langt væk fra noget, man kender. Vi hørte det nu kun talt en enkelt gang i Aldi, hvor det på Walisisk og engelsk blev meddelt at Kasse 1 lukkede.  Mange skilte er på walisisk og engelsk (i den rækkefølge!), nogle som her kun på wallisisk, så selv fårene måber…..

 

Aberystwyth

Der er 10 millioner får i Wales, og det kan være lidt svært at se hvor de har dem,  men de har dem i hvertfald hos slagteren, man får noget virkeligt prima walisisk lammekød hos slagteren (hvis man kan finde ham, der er ikke så mange).  Og så er der de langhårede og langhornede køer.

Haford

Ved Aberystwyth er der en stor bestand af den ellers truede Red Kite (rød glente). Ved Bwich har de gjort en stor indsats for at øge bestanden, og hver dag fodrer man glenterne ved en lille sø. Det er et utrolig flot syn, når ca. 200 rovfugle svæver over hovedet på een for så at dykke ned og hente kødet.

Red Kites fodring i Bwich, Aberystwyth
Red Kite (rød glente)

 

Vi har boet i Airbnb lejligheder det meste af tiden. Det sidste billede er fra et heldigt valg, afslapning efter en lang dag ved panoramaruden med udsigt til havet. Ahhhh.

Cowlyn Bay

 

 

Tromsø-Lofoten – Fiskevær og midnatssol (hvis den da kommer frem….)

Midnatssolen i det nordlige Norge er legendarisk, og stemningen er da også helt speciel, en slags solnedgangsstemning uden at den går ned. En stemning man kun nødtvungen slipper for at gå i seng ved midnatstid med en god bog – uden at tænde natlampen!

Midnatssol over Bodø

Men vejret er omskifteligt. Og vejret viste sg fra sin værste side i Troms på den ellers meget smukke ø, Senja, hvor det hele druknede i regn, kulde og blæst. Ikke meget udsyn til herlighederne, til gengæld vandfald overalt, og det havde sin egen skønhed.

Til gengæld blev Lofoten oplevet i blå himmel, bragende sol og sommertemperaturer. Fra Svolvær udgår der mange udflugter til Trollfjorden, en snæver fjord med stejle klippevægge, hvortil man sejler i godt og vel en time.

Udover at se fjorden, kan man også være heldig at se ørne, og turbådene har deres egen teknik til at opnå netop det: På vej til fjorden standses der i 10 min, og der fanges et par fisk (der er åbenbart altid bid!!!). Så fodrer man mågerne med brød, det tiltrækker ørnene som vejrer nem mad, og når de viser sig smides fiskestykker ud i håbet om at ørnene er hurtigere end mågerne. På billederne ses hvordan det lykkedes til fulde!

Der findes talrige små ”Fiskevær”,  hvoraf nogle er omdannet til kultur og overnatningssteder til ære for de mange turister, men mange er aktive fiskerihavne stadigvæk. Fælles for dem alle er de karakteristiske Rorbua huse, træhuse bygget på pæle udover vandet.

Henningsvær
Fredvang
“Kråkrslottet” ved Bøstad på Senja bruges bl.a. til kunstudstilling og til seminarer
Rorbua hotel og restaurant i Å
Rorbua og tørfiskemuseum i Å
Café ved Fiskeværs-museet i Sund

Fiskeriet betyder alt for Lofoten. I 3 måneder hver vinter passerer meget store torskestimer forbi, og der fanges massevis af torsk, som stort set alle saltes til Bacalao eller lufttørres og sælges som tørfisk. Tørring og udvælglse  af de forskellige kvaliteter til forskellige markeder er en videnskab. Således efterspørges der en kvalitet i Syd-Italien, en anden i Nord-Italien, en tredje i Afrika osv. Hovederne tørres for sig selv og sælges til Nigeria. Tørfisk er, uanset hvor de købes, en stor (og dyr) delikatesse.

Tørfisk umiddelbart før nedtagning
Fiskehoveder hængt til tørre i bundter

Infrastrukturen i denne del af Norge er imponerede. De mange øer er forbundet med broer og tunneler og gode veje. Og mange steder er der etableret billige bil-færge forbindelser. Så det er nemt at komme rundt.

Færger er effektive og billige, her Melbu-Fiskebøl færgen
Den berømte hurtigrute bruges også lokalt i Nordland

Der er mange museer, og de er faktisk rigtigt gode. Nogle er meget avancerede, andre mere primitive, men alle er meget i øjenhøjde. Og så er der jo kirkerne. Hvis man er til kirker. Men nogle er ret seværdige på hver deres måde, enten ude eller inde. Det gælder især Trondenes ved Harstad, som er meget gammel, Ishavskatedralen i Tromsø og så den flotte trækirke i Kabelvågen.

Tromsø museums Same-udstilling
Senja Trollet i Hulder med trolde i alle størrelser og afskygninger
Hurtig-rute museet i Storkmarknes
Historiske Center i Trondenes v. Harstad
Ishavskatedralen i Tromsø
Trondenes Kirke fra ca. 1400
Kabelvågen Kirke, Lofoten

Men musseer er kun til regnvejrsdage. Ellers er det bare om at nyde naturen og sceneriet, Lofoten og Troms er et pragtfuldt område at besøge, og med sollyset sat på døgndrift (når der ellers er sol!!) er oplevelsen total.

Reine
Ved Eggum
Ved Henningsvær

Dyrøya

 

 

Færøerne – får, fisk og flotte udsigter…og meget mere

Utroligt at man ikke har været her før, en del af det danske rige som er ligeså eksotisk som New Zealand og Peru, men alligevel fuldstændig anderledes.  Og så kan man klare sig på dansk og købe ind i brugsen!

Torshavn er billedskøn og brand hyggelig. Sjældent har man set regeringsbygninger som dem, det færøske styre har på Tinganes midt i havnen, lutter små gamle velrestaurerede røde træhuse med græs på taget. Og i Torshavn ses gyder og gader med små butikker, som man ikke ser mange andre steder på Færøerne

Og så er der en del restauranter og cafeer, noget der heller ikke ses så meget af i de små byer rundt om på øerne.  Der ligger et par rigtig gode restauranter i byen, heriblandt Barbara, som serverer fiskemenuer med lokale fisk og skaldyr i særklasse

Tinganes

Samtidigt er Torshavn en travl havn med anløb af store og små skibe, indimellem selv gamle sejlskibe som Krusenstern, der lå ved kaj mens vi var det. Men også med nationalsporten roning i de færøske træbåde tydeligt i havnelivet.

Krusenstern

Udenfor Torshavn findes talrige større og mindre bygder, ikke med samme bymiljø som Torshavn men mange med stor charme, og der findes mange bygder med ganske få indbyggere som ligger ret afsides.

Pakkhusid i Bøur
Kirken i Sandur
Husavik

Naturen på færøerne er mildest talt storslået.  De nøgne græsbeklædte klippeøer, stejle fuglefjeld og brændingen fra atlanterhavet er ikke alene utroligt flot, men også til stede i rigelige mængder og tilgængeiige både til fods, med båd og i bil. Fuglefjeldende på den nordvestlige del af Streimoy ved Vestmanna er imponerende, de nås med et udflugtsskib.

Andre steder kan man fra kysten og fra færgerne se spektakulærer klippeøer og fuglefjelde. Der er masser af fugle, og der er også masser af de nuttede søpapegøjer, men vi så dem ikke, her i juni er de vist enten på øen Mykines, eller ude på havet, det er jo sø-fugle…..

Fjeld ved Gjogv
Tindholmur ved Bøur-Vagar
Tindurholmur
Kunoy, set fra Klaksvik, Bordoy
Lille Dimun
Mykines
Udsigt fra Kvivik

Vandreturene på Færøerne fås i alle længder og sværhedsgrader, men fælles for dem er sat de er utroligt smukke. Der er ikke træer på Færøerne, så man har altid frit udsyn. De fleste vandreture er de gamle gang-veje mellem bygderne, afmærket med høje varder. Sågar en sten beklædt med færøsk strikketøj kan man møde. Det er den lokale heks, der hyldes.

Nolsoy
Turen fra Sandur til Søltuvik
Saxun
Strikket sten, ved Sandur, med motiv fra sagnet om Givrinar-hekse

Der er en bestand på 70.000 får på færøerne, og når de har lam, ca det dobbelte. Ejerskabet er fordelt ud på mange af færingerne, langt de fleste ejes af folk der kun har få får hver. Man køber sig jord i udmarken (den ikke dyrkede del af Færøerne) og kan så have et bestemt antal får pr. ha. De passer sig selv, men jorden er opdelt i ejerlaug, som deles om arbejdet, herunder inddrivning 2 gange om året, når de skal klippes og når de skal slagtes. De fleste moderfår har kun et lam. Fårene græsser overalt, og mange steder på så stejle skråninger, at vi andre ikke ville have en chance for at stå fast. Kødet beholder fåreavlerne selv, og de bliver ikke malket, så fåreost er der ikke noget af i supermarkederne.  Og hvis man vil have ferkst lammekød, så er det new zealandsk lam der sælges. Alt lammekød (stort set) tørres, og det lidt der sælges koster en formue.

Sandoy

Gjogv

Man kommer nemt rundt på de mange øer, takket være en masse tunneler. Man må dog stadigvæk sejle til nogle af de mindre øer og så til de større øer, Sandoy (tunnel er under anlæg) og Suduroy mod syd, der ligger for langt væk til en tunnel. Der er et veludviklet bussystem på alle øer, og effektive færger, også bilfærger, hvor det er nødvendigt. Færgedriften er subsidieret og er derfor meget billig.

Der er en del færinger der gerne vil have deres selvstændighed. Den går ikke sålænge det danske bloktilskud på 650 mill kroner fortsat er i spil. Men pt. kan de i virkeligheden klare sig selv.

Fæøernes økonomi buldrer nemlig pt derudaf, dels pga fiskeriet, og dels pga lakseopdræt, som udgør halvdelen af eksporten. Overalt ses de runde ringe i vandet. Kvaliteten er høj, og Fæingerne mener at have udkonkurreret Norge som lakseland nr 1,  både hvad angår mængde, kvalitet og bæredygtighed. Ved ikke om det passer. Men i modsætning til fårekød, så kan man få masser af fisk og laks i forretningerne, og spise det på fiskerestauranterne, og det er godt.

Trawler i Torshavn
Lakseopdræt ved Hestur og Koltur

Turismen er fortsat begrænset, bl.a. fordi sæsonen begrænses af temperatur og mangel på lys, samt af meget ustadigt vejr. Men den stiger kraftigt pt, og man vil gerne udvikle den, der er i det mange airbnb udlejninger på alle øerne, mens hotelkapaciteten er begrænset. Der kommer mange krydstogtsskibe, men de skæpper ikke meget i kassen, da de på alle måder er selvkørende med overnatning, mad osv. Hvordan de vil styre turismen må tiden vise. Men i hvertfald vil vi gerne slå et måske noget dekadent slag for introduktion af flere cafeer i de mindre byer, det var ikke nemt at få en kop kaffe efter en anstrengende vandretur. Heldigvis lykkedes det indimellem, og så var det skide hyggeligt.

Cafe Pubbin i den gamle kbl. handelsmonopol forretning i Tvøroiry på Suduroy

Færøerne skal opleves. Det er et must for alle der elsker naturen, vandreture og hyggelige bygder. Og får !!. Tag derop før alle de andre kommer væltende.

 

 

Pushkar ved fuldmåne

 Pushkar er en lille by, men den er rejsemål for rigtig mange hinduer. Den er en af Indiens hellige byer, så en pilgrimsrejse hertil står på alles ønskeseddel. Den er så hellig, så der kun falbydes vegetarmad på restauranterne og i gadekøkkenerne, og der indgår ikke æg. Alkohol er også forbudt (vi fandt dog et hemmeligt sted..), til gengæld er der cannabis i mængder. Har man trang til en speciel oplevelse, kan man mange steder bestille en bang-lassi, som er lassi (den dejlige yougurtdrik) med en eller anden version af cannabis tilsat.

Vi har ramt byen på en fuldmånedag, så den anden dag vi var her, var der ekstra mange, der skulle ned og ofre blomster og bade i Pushkar Lake midt i byen. “The lake is the tempel”. Der er ikke megen blufærdighed omkring badningen, bare bryster under på- og afklædning er helt almindeligt, hvilket kom bag på os. Der er 52 ghats ned til søen, og der var tusindvis af badende og hundredvis af pujaceremonier langs med bredden, et fantastisk og kulørt skue. Der bedes og velsignes blomster, der sendes ud i vandet, og så får man rød plet i panden og en snor om håndleddet, også jeres udsendte, som har rigtig megen god karma med hjem til jer allesammen – for 20 kr. faktisk 😇.

Et af de 52 Ghats på fuldmånedagen

En anden ceremoni, der til gengæld er ved at drive os til vanvid, er en bryllupsting, der foregår nedenfor vores vinduer: en højtalervogn med en mand, der spiller på et lille keyboard, noget der lyder som lirekassemusik, som akkompagneres af et elendigt men flot udklædt spillende brass- og trommeband. Det er bruden med kvindefølge, der danser lidt, går ind i et hus kort tid, og så fortsætter karavanen videre til næste hjørne. I går stod det på nærmest hele dagen med utallige at den slags optog, hvor lyden er skruet vildt op. Der er en regel om, at den slags skal stoppe kl. 22, og det overholdes heldigvis.

Disse synthesizer højtalervogne for fuld udblæsning med én der spillede tåbelige skalaer var en pestilens !!

Pushkar har et af de meget få Brahma-templer, som imidlertid ikke er noget særligt for øjet. Et andet valfartssted er et tempel på et af de små bjerge, der omgiver byen. Herfra er der fin udsigt over byen og den omgivende ørken samt en masse langur-aber. Ellers er der ikke mange “sights”, men her er hyggeligt og afslappet i de lange bazargader, og vi bor fint i endnu et haveli-hotel, der serverer dejlig mad on the roof-top.

Dette tempel var off-limit for foreigners – desværre

Et særligt indslag i bybilledet både her og andre steder i Indien er street meals. Fra trækvogne eller gaderestauranter kan man få alt fra samosa til omeletter, og det smager ikke ringe. Ellers må man jo på restaurant, og det gør bestemt ikke noget, vi synes fortsat vi spiser som konger her, og alle de steder vi har været har de fleste restauranterd ligget på tagene med fantastiske udsigter. Selvom serveringen ofte ser ens ud, så er variationen i maden stor, og hvis man kan få dem til at styre krydderierne lidt, fantastisk velsmagende.


Denj traditionelle Tali
Sydindisk Dosa (rispandekage)

Pushkar var sidste destination på vores måned i Rajasthan, og turen gik hjem via 8 timer i toget til Delhi, tuk tuk gennem Delhis smog, en lang metrotur, en kort overnatning og så næste dag en rejse via Doha på 16 timer. Men det har været det hele værd.

Vi siger tak til vore trofaste læsere for denne gang og ønsker god Jul.

Jodhpur, farver med blå baggrund


Jodhpur er kendt som den blå by, fordi den gamle bydel har blåmalede huse. Der er mange bud på hvorfor, men i dag er det langt fra på alle de gamle huse, man kan se den klassiske blå farve.

Til gengæld kan man, hvis man vil se farver, sætte sig på Cafe Royal (som med sine 4 vakkelvorne borde er alt andet end Royal) og få serveret byens bedste kaffe og lækre sandwiches af de enormt søde ejere, mor og søn. Og her kan man så sidde i timer og dyrke vores foretrukne sport i Indien: people-watching på det farverige og pulserende Sardar Market rundt om Jodhpurs Clock Tower.

 


Merangarh fortet er den store attraktion, det ligger tæt på husene i den gamle ”ring fenced” by men alligevel højt over den. Både selve fortet og museet, hvor man kan se en stor del af det indvendige, er meget flot og spændende.


Men der er andet at se end mennesker, krydderier og fortet. Ca. 15 km syd for Jodhpur ligger det, der betegnes som Bishnoi Villages. Bishnoi er navnet på en hinduistisk sekt og betyder 29, som er det antal regler. Udover landsbyerne med deres væverier og pottemagere, er der en flot ørkennatur med stepper, som er bevokset med invasive akacietræer, der ikke kan bruges til noget, og så er der mange vådområder, hvis ellers monsunen har været gavmild. Vi så masser af fugleliv her, bl.a. hundredvis af traner.

Tilbage i byen fik vi besøgt et tempel, som nu bruges som skole i kvarteret Mahamandir, en landsby i byen, hvor vi af børn og voksne som pale faces blev modtaget med smil, nysgerrighed og imødekommenhed. Manden på billedet med Karin var en butiksejer med en sand hule af en butik, som ikke kunne et ord engelsk, men som vi snakkede længe med og udvekslede adresser med.


I den gamle bydel findes en flot restaureret step-well med grønt vand og fisk i og meget belejligt en stepwell cafe lige ud til. Der er også det ekstravagante Umaid Bhawan palads, bygget i 1930’erne som det sidste i Indien, og i dag delvist åbent for offentligheden, idet en del bebos af den nuværende Maharaja, og en del er luxushotel.


Men mindre end luksushoteller kan gøre det. Har boet 2 steder: Først på Krishna Prakash Heritage Haveli, smukt og smukt beliggende med rigt dekorerede værelser, og siden, fordi vi aflyste vores tur til Bikaner, på et herligt ”art deco hotel”, Inn Season, lidt væk fra centrum, med de mest fantastiske værelser med bevaret Art deco indretning fra 30’erne, og så meget bekvemt en have med svømmepøl…..

Krishna Prakash Heritage Haveli

Art Deco design på Inn Season Hotel

Og så ellers afsted til stationen kl.6, hvor vi kom så tidligt, at de passagerer, der overnattede på stationen, ikke var stået op endnu…….det gjorde de efterhånden, hvilket vi desværre fik tid til at se på da toget var 2 timer forsinket…..æv.

Rødt, gult og orange

Dansk design, god smag, Mogensen, Koch, Kjærholm, PH, Le Klint, afdæmpet nordisk tøjstil, sort, gråt, smykker i stramt design. Jeg lever med det og i det, holder af det, det giver ro.
Men hver gang, jeg kommer til Indien, må jeg overgive mig fuldstændig til farver, der skriger og råber, til arkitektur, der ikke kan blive krummeluret nok med udskæringer, gesimser, søjler, kubler, spejle, kulørte væg- og loftsmalerier.
Og jeg lægger mig flat ned af begejstring over de indiske kvinders glæde ved tøj og smykker. For slet ikke at tale om deres vidunderlige sorte hår, der bliver sat op med spænder og flere smykker. Der farvekoordineres som ind i h….  en sari rummer altid adskillige farver, hvoraf een så går igen i sariblusen. Sarier kommer i mange kvaliteter fra silken, over bomuld til polyester, og det afspejler sig selvfølgelig i hvor smukt de kan draperes.  Alle farver er i spil men de dominerende er gul rød og orange,

Ligeså populær som sarien er shalwar kameez’en, som består af en lang eller kort tunika (kurta)med lange slidser i siden og enten gamacher eller løse bukser i forskellige udgaver samt et langt tørklæde, der kan draperes på utallige måder. ALT er også her farvekoordineret, og i forretningerne ligger gamacherne klar i lige så mange farvenuancer som Fluggers farvekort.

I Rajasthan er lange nederdele også meget populære, og de fås både med print og med fuldstændig fantastiske broderier og spejle.


Smykker kan bæres alle vegne, i ører, i næsen, fingrene, om anklen, i panden og om tæerne men allerforrest på ønskelisten står øjensynligt armbåndene, som man ikke kan få nok af, og de flashes som prikken over i’et i farvekoordineringen. I bazaren er der hele gader bare med armbåndsforretninger. Det glitrer og glimter, og kvinderne giver sig virkelig god tid, når der skal vælges. Det ser vildt hyggeligt ud, når de sidder i de små forretninger på gulvpuder og peger og prøver og snakker. Mit blik bliver suget ind på scenerierne,  og der er nok taget lige rigeligt mange fotos 😍

Men hvad med mændene? Tjah, de engang så flotte turbaner er sjældne at se i gadebilledet, de bæres kun af få gamle mænd, musikanter, kustoder, brudgomme og fx bagagewallah’erne på togstationerne.

Selvfølgelig også af sikh’erne, men dem har vi ikke set mange af. Ellers er det kedelige bukser og lyse skjorter og for de unges vedkommende jeans og t-shirts. Men rigtig mange gi’r den gas med adskillige armbånd og ringe og måske ørenringe. Håret sidder upåklageligt, undercutmoden er også populær i Indien. Hennafarvet hår ser man på ældre mænd, og det sku de droppe.

Jaipur-The Pink City, omgivet af forter

I Jaipur er der mange turister, og det forstår man. Men de ses ikke i vrimlen, og kun på de allerstørste attraktioner mærker man at Jaipur ligger i turist-trekanten Delhi-Agra (Taj Mahal) og Jaipur. Og så lige når man bliver råbt an i dele af basarområderne: ”Where are you from? Denmark? Oh Copenhagen!! I am going there next week….” eller ”What is the price for your shoes in your country”. Hvorom alting er, så er en tur igennem den lyserøde by en oplevelse. Det 1,5×1,5 store gamle byområde er faktisk pink eller måske snarere terrakottafarvet, en karakteristik farve som konsekvent bruges når noget skal pudses eller males op.



Byen er et stort forretningsområde, opdelt i en række basarer der går over i hinanden. Selvom bygningerne er forfaldne og de enkelte butikker små, er det utroligt, hvad Inderne kan få ud af det. Sirligt ordnede specialicerede forretninger som anretter og fremviser deres varer på smukkeste vis.

Bybilledet præges også af  især Indiske kvinders utrolige sans for farver  i valg af  bl.a. smykker og tøj. Især Karin kan slet ikke få armene ned og barsler med et særligt indlæg om det.

Trafikken er voldsom i Jaipur. Og dårligt reguleret. Det kan selvfølgeligt også være svært, når alle typer trafikanter skal have lov at være der. Selvom alt er kaotisk, er der dog både regler og initiativer til at forbedre situationen. Første etape af en metro er taget i brug, og lige nu er den ved at blive udvidet gennem Pink City. (Synes disse med grønne vægge afspærrede områder til metrobyggeri virker bekendte……). Og så er der via et regerings-initiativ indført el-drevne tuk.tukker. De udgør fortsat kun 20-30%, men vinder frem. De kan køre en hel dag på en opladning, og hverken larmer eller forurener. I en by hvor Tuk Tuk er det foretrukne transportmiddel vil det have en stor effekt.

Men altså: Turisterne kommer til Jaipur af andre grunde end elektriske tuk tukker og basarerne. Der er mange paladser, forts, museer og templer at se i og omkring Jaipur, som alle er et produkt af Jaipurs og Ambers historiske betydning for denne del af Indien. City Palace er et meget smukt og gennemrenoveret palads, hvor den nuværende Maharaja, som er efterkommer af det årtusinde gamle dynasti, stadig residerer. I Havar Mahal blev der bygget en flad bygning ud mod en af de store gader med det ene formål, at de kongelige kvinder/konkurbiner ubeset kunne følge med i gadelivet gennem små nicher med glughuller.

City Palace

City Palace
City Palace
Havar Mahal
Havar Mahal

På klippetoppene omkring byen ligger en række forts hvoraf Nahargarh og det meget berømte Amber Fort er de mest spektakulære. (Faktisk kunne vi bedst lide Nahagarh paladset.)

Nahargarh Fort
Nahagarh fort

I Amber landsby findes en sand lille perle af et museum tilegnet blok-tryk håndværket, dvs håndtrykte tekstiler. Museet fortæller historien om et område kendt for netop dette syd for centrum af Jaipur, som blev lukket ned og evakueret pga forureningsproblemerne fra farvningen, uden der blev taget hånd om at bevare dette håndværk og finde løsninger. Nu gøres der noget, og museet udstiller dels de smukkeste tekstiler og har et lille arbejdende værksted. Meget fint, informativt og sympatisk sted, der bor i en smukt restaureret haveli.

Anokhi Museum, Amber

Det er masser af aber i Rajastan og vi ser dem mange steder. Men på the Monkey Temple øst for Jaipur er der særligt gang i den. Det vrimler med Makak aber overalt, ikke aggressive, og meget lidt sky. Der er de seneste år opstået en bestand af pantere i området omkring templet, som har reduceret abebestanden, noget.

Vores hotel er super, og maden virkelig god. Endnu bedre er Peacock restaurant, måske en af Jaipurs bedste, som tilfældigvis ligger 50 meter fra vores hotel. Vi er blevet utroligt glade for maden i Rajasthan. Variationen er stor og maden laves fra grunden. Selv vegetarretterne er vi blevet vilde med….

Sunder Palace Hotel


Peacock Restaurant

Vi er nu skrumlet 6,5 time med tog og er havnet til middag på denne tagrestaurant lige ovenpå vores værelse her på vores Krishna Prakash Heritage Havely, glæder os til at sidde og spise med dette fantastiske “borrowed scenery” som de kalder det i Japan.

Bundi – hvor Krishna stjæler pigernes tøj !

Krishna, den filur, spiller fløjte oppe i et træ, hvor han gemmer malkepigernes tøj, mens de forgæves prøver at få fat i det. Et af motiverne på Chittrasala i Bundi !

Chittrasala er et lille 18. årh.s palads inde i Bundi Palace, som har de skønneste murmalerier. Selve paladset er nærmest bygget ind i klippen, det er kæmpe stort og tårner sig op over Bundi, men kun en mindre del er åben for publikum, Det er kun i meget begrænset omfang restaureret, men man fornemmer fordums storhed. Hvis man er på vej ind i et område, der ikke er åbent, lugter man det med det samme, for her huserer tusindvis af flagermus. Så  her er det bedst at vende om.

Chittrasala

No Entry. Bats ahead.

En særlig attraktion i Bundi udover paladset er de såkaldte step-wells. Det er firkantede skakter sådan ca. 20-30 meter på hver led, og op til 40-50 meter dybe med trapper hugget ind i siderne, så man kan gå ned og hente vand der, hvor grundvandsspejlet befinder sig. Det er imponerende bygningsværker, men de er ikke i brug længere, da grundvandet er faldet for meget.

Step-well i Bundi

Vi var stort set de eneste, der besøgte både palads og step-wells. Der kommer kun 10-15.000 turister til Bundi om året. Det mærkes i byen, hvor tiden synes at  stå stille. Kun lige nedenfor paladset mærker man påvirkningen fra turismen bl.a. i form af ”Organic chill out roof top cafe’s” o.l., som er  drevet af unge driftige mænd, der ved, hvad der tiltrækker turister og kender alle buzz-words. Det er stærkt charmerende at klatre op til sådan en cafe med loungemusik på taget og få en pandekage og en kop kaffe. Det er ikke “kaffemoderne”, men det skal nok blive smartere, når de får tjent nok til at fjongse det hele op, men de har fat i den lange ende. For the good or the worse.

Resten er lange handelsgader med bittesmå butikker, (bemærk tandlægen, hvor man kan få trukket en tand ud mens tuk-tukken venter) og udenfor dem boligkvarterer med de for Rajastan så karakteristiske blå huse.

Mælkemandens motorcykel

   

Rajastan er en af de fattigste regioner i Indien, og Bundi måske blandt det fattigste vi får at se, eller også udstilles det skarpere her, hvor turismens camouflagemaling ikke er der. Bundi virker som en stor landsby, og både dele af byen og især yderområderne er ret miserable, dog uden de deciderede slumkvarterer, man se i de store byer. ”Malerisk fattigdom?” Nej, men ingen tvivl om, at den manglende udvikling har bibeholdt en originalitet både hvad angår levevis, teknologi, beklædning, omgangsform og ikke mindst håndværk som gør, at man, på trods af støv fra stampede veje, dieselsudstødning fra tuk tuks og motorcykler og forfaldne bygninger, får en eksotisk oplevelse af de store. Vi gør i hvert fald. Og stemningen er meget afslappet, venlig og imødekommende. Mænd, kvinder, børn, hunde, køer og langhårede grise render rundt mellem hinanden mens de få turister ser undrende på….

Turisterne kan så søge ind på deres “heller” og børste støvet af, nemlig de få flot restaurerede Heritage Havelis, restaurerede palæer mv som nu er hoteller og restauranter.

Eller de mere luxuriøse resorts lidt udenfor byen. Vi boede 2 nætter på Ummaid Bagh resort, som består af 16 telte samt en suite i en lille bygning. Vi fik formedelst 300 kr pr nat suiten, med fake rokokomøbler og kæmpe badeværelse i skærende kontrast til Bundis primitive “rurale byliv”. Stedet er en lise for sjælen med en kæmpestor meget velholdt have og et fugleudkikstårn oppe i en høj bougainvillea med gule blomster. Der kunne vi så sidde og blomstre med, mens vi nød synet af bl.a. de store flokke af grønne parakitter.

Parakit
Vores beskedne værelse.

Vi blev dog flyttet til et andet hotel inde i byen pga en dobbeltbooking, hvilket viste sig at være godt, så fik vi lejlighed til at bo på Diwa Niwas Heritage Haveli, som er smukt restaureret, et meget dejligt sted lige midt i byen.

Til sidst: Nogle af Indiens problemer er på rørende vis illustreret  i disse grafittier, 3 af mange malet  af skolebørn på en lang mur under et projekt med hovedtemaet Save India.

Nu venter en bil, vi har bestilt til Kota og så morgentoget til Jaipur…..