Kategoriarkiv: Peru

Bolivia-og tilbage til Peru

Ultrakort smuttur til Bolivia for at se La Paz, ultrakort fordi problemer i forbindelse med nogle demonstrationer gjorde, at vi skulle ud af byen en tidlig morgen kl. 4 en dag før tiden. Så det blev til 2 nætter og en hel dag i La Paz. Og det var naturligvis for lidt. Byen ligger i 3500-4200 meters højde og har et system af ski-kabiner fra Dobbelmayr i stedet for en metro…meget flot tur op og ned…Ellers malerisk og hyggeligt og fortsat mange bowlerhatte på kvinderne selvom stråhattene er ved at tage over….

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 023

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 024

Og så var der lige Gusto, Claus Meyers gourmetrestaurant og sociale projekt i La Paz med dansk køkkenchef som er udnævnt til en af Latinamerikas bedste restauranter. Tro mod Peruvianske råvarer og traditioner og alligevel typisk Meyer, helt anderledes. Det var enormt godt. Her er en af de 7 retter.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 046 Gustu

Vejen til og fra grænsen til Peru gik via Cobacabana, ikke noget at skrive hjem om, men en times sejltur ud til Isla del Sol i Titicacasøen var til gengæld meget smuk og vandreturen på en høj æselsti ligeså.

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 017 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 012 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 009

Vi passerede også Strait of Tiquina, hvor vi selv blev færget over i en lille båd sammen med vore unge medpassagerer (som havde kanon tømmermænd), mens bussen med alt hvad vi ejer, blev fragtet over på en tømmerflåde !! Lave en bro? Nej tak ifølge det åbenbart stærke lokale samfund, der lever af det nuværende system.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 052 Strait of Tiquina

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 049 Strait of Tiquina

Tilbage i dejlige Peru, hvor de altid har en festival, denne gang i Puno. Vi ved  ikke, hvad det er de fejrer hele tiden, men et langt optog af de mindste børn var i hvert fald uhørt nuttet.

2016_06_19-21 Peru Puno 006

2016_06_24 Peru Puno 026

2016_06_24 Peru Puno 016

Puno ligger som Cobacabana ved Titicacasøen, og ud for byen ligger de berømte flydende (men forankrede) siv-øer, som er lavet af rødder fra siv og dækkes med et nyt lag siv hver uge. Indtil for 10 år siden var de mange små øer, der er bundet sammen, aktive små samfund som solgte fisk til fastlandet. Nu æder de selv fiskene og lever i øvrigt af turismen, som er sat så meget i system, at det er blevet lidt kedeligt. Men det var sjovt at se på en 2 timers tur.

2016_06_24 Peru Puno 014

2016_06_24 Peru Puno 013

Turen til Arequipa fra Puno er meget flot, går op i 4600 meters højde og det meste af turen er på en højslette. Med super blå bjergsøer med bl.a. flamingoer og masser af alpacaer, og så til sidst et stort naturreservat hvor vikunjaerne lever vildt, de er i familie med lamaer og alpacaer, men leverer den fineste uld overhovedet, verdens dyreste og blødeste. De har været udrydnings-truede, men er det ikke mere. Prisen på en lille trøje er dog10.000 kroner…..

2016_06_25 Arequipa 001

2016_06_25 Arequipa 007

2016_06_25 Arequipa 010

2016_06_25 Arequipa 011

2016_06_25 Arequipa 078

Arequipa er en herlig Colonial by, bygget i de vulkanske, hvide sten , sillar, og med et hav af smukke lave bygninger og ikke mindst gårde, som rummer banker, shops og restauranter. Og Plaza de Armas er nok den smukkeste af slagsen vi har set, med 2 etagers kolonnader til 3 sider og den smukke katedral til den fjerde, Og med open air præstesamtaler og skrive service for analfabeter. På skrivemaskine….

2016_06_25 Arequipa 024

2016_06_25 Arequipa 077

2016_06_25 Arequipa 091

2016_06_25 Arequipa 020 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 060 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 075

2016_06_25 Arequipa 096 Plaza de Armas

Santa Catalina klosteret fra 15.årh. på 20.000 kvadratmeter er en hel landsby bag mure, som indtil jordskælvet i 1960 var et aktivt kloster uden mange forandringer. Nu er det åbnet for offentligheden, og fremstår som dengang. Meget smukt og seværdigt.

2016_06_25 Arequipa 028 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 030 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 037 Santa Catalina klosteret

Og nu da vi havde fået smag for gourmetrestauranter, så snuppede vi lige Chicha og Zig Zag i Arequipa, super lækre begge to, især var der en vild dessert, en hul chokoladekugle som forvandlede sig når der blev hældt varm chokolade over, vi siger ikke mere…skal prøves….

2016_06_25 Arequipa 057 Restaurant Chicha

2016_06_25 Arequipa 117 Zig Zag

2016_06_25 Arequipa 118a Zig Zag

Ved Ica ligger Huacachina, tæt på den ret store og vist kedelige by, men alligevel isoleret som oase midt i sand-dynerne som tårner sig op over den lille lagune med hoteller og restauranter omkring. Rigtig ørkenstemning, især hvis man som vi brugte 30-40 minutter til at kravle op på toppen. De unge kørte på ski og snowboard ned af de stejle klitter. Det besluttede vi os for at være for gamle til.

2016_06_29-30 Huacachina 005 Hotel Huacachinero

2016_06_29-30 Huacachina 011a

2016_06_29-30 Huacachina 011b

2016_06_29-30 Huacachina 013

2016_06_29-30 Huacachina 020

Bortset fra flyveturen Lima-Cusco har vi rejst med Peru Hop, et ret nyt amerikansk drevet busselskab, hvor man køber den samlede billet og så kan hoppe af og på og benytte sig af deres organiserede ture på destinationerne, skide godt koncept. De bragte os også til Paracas, syd for Lima, hvor vi sejlede i speedbåd ud til Ballestas Islands, Perus ”mini-Galapagos” som de siger. Det var virkeligt fantastisk. Ikke stort, men på de små klipper, flere undergravede og gennemhullede af havet var der næsten en million fugle, og også pingviner, søløver, pelikaner og delfiner. Pelikaner var der også mange af inde i havnen…

2016_06_31 Paracas 015

2016_06_31 Paracas 018

2016_06_31 Paracas 022

2016_06_31 Paracas 025

2016_06_31 Paracas 031

2016_06_31 Paracas 043

2016_06_31 Paracas 046

2016_06_31 Paracas 057

2016_06_31 Paracas 061

Nu står Argentina for tur, men vi nåede lige at få et par dage igen i Lima og se det helt igennem pragtfulde Larco museum. Skal der kun ses et museum i Lima, så er det dette. Og husk at spise på restauranten.

2016_06_07-11 Lima 088

Peru – sjove hatte, inkaer og alpacaer

Fra Costa Ricas tropevarme henover Andesbjergenes sneklædte tinder med blå gletchere – et vildt syn.

Peru har varme dundyner, brød uden sukker, ost, smukke tekstiler, skøn uld, sans for indretning, dejlig mad, god kaffe, cocate, mild og venlig befolkning, skønne unger, der kigger frem fra posen på deres mors ryg, fantastisk natur og….. pisco sour. What’s not to like (det skulle lige være lidt for mange panfløjter).  Her er forfærdelig rart at være – og så smukt.

Lima er ikke grunden til, at man kommer til Peru, og især kriminaliteten er hæmmende for at opleve byen, som ellers har et spændende centrum.

2016_06_07-11 Lima 019

2016_06_07-11 Lima 020

2016_06_07-11 Lima 025 - Copy

Men i rolige og dejlige Mireflores, der ligger ud til de imponerende skrænter ned til Stillehavet, er der rart og trygt at opholde sig i, især når man bor på et hotel som vores, med værelser ud til svalegange med små pladser på, over en atrium gård og det hele pakket ind i vilde mængder af grønne planter og blomster.

2016_06_07-11 Lima 004

2016_06_07-11 Lima 001

Der dukkede en ukendt faktor op, da vi fik læst på lektierne. Højdesyge er en reel risiko, når man befinder sig i Andesbjergenes tynde luft, allerede fra 2400 m kan det give problemer, så man er nødt til at lægge ruten, så man langsomt kommer højere og højere op og bruger nogle dage hvert sted for at akklimatisere. Alkohol, kaffe og cigaretter er stillet på standby og erstattet af te på cocablade. Vi gider ikke blive syge.

Ollantaytambo, 2800 m, vores hjem i 4 nætter. En hyggelig landsby, bygget af inkaerne og beboet siden 1300-tallet, med egen mini-Machu Picchu. Og så ramte vi helt tilfældigt en alpaca-fødsel.

2016_06_11-14 Ollantaytambo 028

2016_06_11-14 Ollantaytambo 029

2016_06_11-14 Ollantaytambo 030

2016_06_11-14 Ollantaytambo 065

2016_06_11-14 Ollantaytambo 122

2016_06_11-14 Ollantaytambo 115

2016_06_11-14 Ollantaytambo 127

2016_06_11-14 Ollantaytambo 069

2016_06_11-14 Ollantaytambo 082

2016_06_11-14 Ollantaytambo 084

2016_06_11-14 Ollantaytambo 097

2016_06_11-14 Ollantaytambo 102

Machu Picchu, 2400 m, tjek! Anders og Mette vandrede på inca-trailet hertil over 4-5 dage engang. Seniorbackpackerne tog tog og bus! Det var såmænd anstrengende nok at vandre op til solporten og bevæge sig rundt i ruinerne i bagende sol og tynd luft. Men det var stort at se, hvordan inkaerne har bygget en hel by på en bjergtop i junglen og anlagt agerterrasser på nærmest lodrette bjergvægge. Det var besværligt og dyrt at komme derop, og vi måtte lide med Perus kedeligste hotelværelse, men det var det hele værd…

2016_06_14-15 Machu Picchu 018

2016_06_14-15 Machu Picchu 031

2016_06_14-15 Machu Picchu 039

2016_06_14-15 Machu Picchu 072

2016_06_14-15 Machu Picchu 053

2016_06_14-15 Machu Picchu 073

2016_06_14-15 Machu Picchu 022

2016_06_14-15 Machu Picchu 075

The road to Cusco. Henover sletten i Sacred Valley med sneklædte tinder og gletsjere som kulisse. Og som bonus de fantastiske salt-terrasser i Salinas, hvor et lille vandløb bliver til tusinde små saltdamme bygget i terrasser på Inkaernes tid, men stadigvæk aktivt. Og Inkaernes landbrugs-eksperimentarium i Moray bygget som cirkulære terrasser for at vurdere højdernes indvirkning på væksten. Som ekstra bonus en dejlig dame fra torvet i Moras.

2016_06_16 Peru Maras og Moray 065  2016_06_16 Peru Maras og Moray 014

2016_06_16 Peru Maras og Moray 052

2016_06_16 Peru Maras og Moray 049

Cuzco, 3326 m, 21 grader om dagen og 0 grader om natten, vi er lidt klimaforvirrede. Men sikken en by! Beboet siden inkaerne anlagde den midt i 1400-tallet, og hele den historiske bydel hviler på inkaruiner, der stikker frem overalt, og de smalle gader er pigstensbelagte. Spanierne byggede ovenpå inkaernes bygninger og tilførte kæmpekatedraler med så meget guld og malerier, at man får nok. Meget, meget hyggelig by at være i, og på andendagen brød hele byen ud i folkefest med utallige dansegrupper med unge fra universiteterne i området. Det var så bare begyndelsen, som gled over i et kæmpe karneval dagen efter, og varede i 3 dage….

2016_06_16-19 Peru Cuscco 039

2016_06_16-19 Peru Cuscco 051

2016_06_16-19 Peru Cuscco 054

2016_06_16-19 Peru Cuscco 058

2016_06_16-19 Peru Cuscco 063

2016_06_16-19 Peru Cuscco 127

2016_06_16-19 Peru Cuscco 007

IMG_0027

IMG_0097

2016_06_16-19 Peru Cuscco 023

2016_06_16-19 Peru Cuscco 075

2016_06_16-19 Peru Cuscco 082

2016_06_16-19 Peru Cuscco 088

2016_06_16-19 Peru Cuscco 016

2016_06_16-19 Peru Cuscco 038

2016_06_16-19 Peru Cuscco 120

2016_06_16-19 Peru Cuscco 103

2016_06_16-19 Peru Cuscco 096

En udflugt fra Cusco med deletaxa 45 minutter op til næsten 4000 meters højde, til Chincheo med søndagsmarked, kirke bygget på Inkafundament og vidunderlige Inka terasser….og bagende varm sol…

IMG_0015

IMG_0014

IMG_0010

IMG_0023

IMG_1219

Nu sidder vi ved pejsen på Andariego hotel i Cuzco og venter i pejsens varme (her er koldt om aftenen) på at det er tid for natbussen til Puno ved Titikaka søen, endnu højere end her….

IMG_0120 [2481063]

Sendt fra min iPhone