Kategoriarkiv: Indien

Pushkar ved fuldmåne

 Pushkar er en lille by, men den er rejsemål for rigtig mange hinduer. Den er en af Indiens hellige byer, så en pilgrimsrejse hertil står på alles ønskeseddel. Den er så hellig, så der kun falbydes vegetarmad på restauranterne og i gadekøkkenerne, og der indgår ikke æg. Alkohol er også forbudt (vi fandt dog et hemmeligt sted..), til gengæld er der cannabis i mængder. Har man trang til en speciel oplevelse, kan man mange steder bestille en bang-lassi, som er lassi (den dejlige yougurtdrik) med en eller anden version af cannabis tilsat.

Vi har ramt byen på en fuldmånedag, så den anden dag vi var her, var der ekstra mange, der skulle ned og ofre blomster og bade i Pushkar Lake midt i byen. “The lake is the tempel”. Der er ikke megen blufærdighed omkring badningen, bare bryster under på- og afklædning er helt almindeligt, hvilket kom bag på os. Der er 52 ghats ned til søen, og der var tusindvis af badende og hundredvis af pujaceremonier langs med bredden, et fantastisk og kulørt skue. Der bedes og velsignes blomster, der sendes ud i vandet, og så får man rød plet i panden og en snor om håndleddet, også jeres udsendte, som har rigtig megen god karma med hjem til jer allesammen – for 20 kr. faktisk 😇.

Et af de 52 Ghats på fuldmånedagen

En anden ceremoni, der til gengæld er ved at drive os til vanvid, er en bryllupsting, der foregår nedenfor vores vinduer: en højtalervogn med en mand, der spiller på et lille keyboard, noget der lyder som lirekassemusik, som akkompagneres af et elendigt men flot udklædt spillende brass- og trommeband. Det er bruden med kvindefølge, der danser lidt, går ind i et hus kort tid, og så fortsætter karavanen videre til næste hjørne. I går stod det på nærmest hele dagen med utallige at den slags optog, hvor lyden er skruet vildt op. Der er en regel om, at den slags skal stoppe kl. 22, og det overholdes heldigvis.

Disse synthesizer højtalervogne for fuld udblæsning med én der spillede tåbelige skalaer var en pestilens !!

Pushkar har et af de meget få Brahma-templer, som imidlertid ikke er noget særligt for øjet. Et andet valfartssted er et tempel på et af de små bjerge, der omgiver byen. Herfra er der fin udsigt over byen og den omgivende ørken samt en masse langur-aber. Ellers er der ikke mange “sights”, men her er hyggeligt og afslappet i de lange bazargader, og vi bor fint i endnu et haveli-hotel, der serverer dejlig mad on the roof-top.

Dette tempel var off-limit for foreigners – desværre

Et særligt indslag i bybilledet både her og andre steder i Indien er street meals. Fra trækvogne eller gaderestauranter kan man få alt fra samosa til omeletter, og det smager ikke ringe. Ellers må man jo på restaurant, og det gør bestemt ikke noget, vi synes fortsat vi spiser som konger her, og alle de steder vi har været har de fleste restauranterd ligget på tagene med fantastiske udsigter. Selvom serveringen ofte ser ens ud, så er variationen i maden stor, og hvis man kan få dem til at styre krydderierne lidt, fantastisk velsmagende.


Denj traditionelle Tali
Sydindisk Dosa (rispandekage)

Pushkar var sidste destination på vores måned i Rajasthan, og turen gik hjem via 8 timer i toget til Delhi, tuk tuk gennem Delhis smog, en lang metrotur, en kort overnatning og så næste dag en rejse via Doha på 16 timer. Men det har været det hele værd.

Vi siger tak til vore trofaste læsere for denne gang og ønsker god Jul.

Jodhpur, farver med blå baggrund


Jodhpur er kendt som den blå by, fordi den gamle bydel har blåmalede huse. Der er mange bud på hvorfor, men i dag er det langt fra på alle de gamle huse, man kan se den klassiske blå farve.

Til gengæld kan man, hvis man vil se farver, sætte sig på Cafe Royal (som med sine 4 vakkelvorne borde er alt andet end Royal) og få serveret byens bedste kaffe og lækre sandwiches af de enormt søde ejere, mor og søn. Og her kan man så sidde i timer og dyrke vores foretrukne sport i Indien: people-watching på det farverige og pulserende Sardar Market rundt om Jodhpurs Clock Tower.

 


Merangarh fortet er den store attraktion, det ligger tæt på husene i den gamle ”ring fenced” by men alligevel højt over den. Både selve fortet og museet, hvor man kan se en stor del af det indvendige, er meget flot og spændende.


Men der er andet at se end mennesker, krydderier og fortet. Ca. 15 km syd for Jodhpur ligger det, der betegnes som Bishnoi Villages. Bishnoi er navnet på en hinduistisk sekt og betyder 29, som er det antal regler. Udover landsbyerne med deres væverier og pottemagere, er der en flot ørkennatur med stepper, som er bevokset med invasive akacietræer, der ikke kan bruges til noget, og så er der mange vådområder, hvis ellers monsunen har været gavmild. Vi så masser af fugleliv her, bl.a. hundredvis af traner.

Tilbage i byen fik vi besøgt et tempel, som nu bruges som skole i kvarteret Mahamandir, en landsby i byen, hvor vi af børn og voksne som pale faces blev modtaget med smil, nysgerrighed og imødekommenhed. Manden på billedet med Karin var en butiksejer med en sand hule af en butik, som ikke kunne et ord engelsk, men som vi snakkede længe med og udvekslede adresser med.


I den gamle bydel findes en flot restaureret step-well med grønt vand og fisk i og meget belejligt en stepwell cafe lige ud til. Der er også det ekstravagante Umaid Bhawan palads, bygget i 1930’erne som det sidste i Indien, og i dag delvist åbent for offentligheden, idet en del bebos af den nuværende Maharaja, og en del er luxushotel.


Men mindre end luksushoteller kan gøre det. Har boet 2 steder: Først på Krishna Prakash Heritage Haveli, smukt og smukt beliggende med rigt dekorerede værelser, og siden, fordi vi aflyste vores tur til Bikaner, på et herligt ”art deco hotel”, Inn Season, lidt væk fra centrum, med de mest fantastiske værelser med bevaret Art deco indretning fra 30’erne, og så meget bekvemt en have med svømmepøl…..

Krishna Prakash Heritage Haveli

Art Deco design på Inn Season Hotel

Og så ellers afsted til stationen kl.6, hvor vi kom så tidligt, at de passagerer, der overnattede på stationen, ikke var stået op endnu…….det gjorde de efterhånden, hvilket vi desværre fik tid til at se på da toget var 2 timer forsinket…..æv.

Jaipur-The Pink City, omgivet af forter

I Jaipur er der mange turister, og det forstår man. Men de ses ikke i vrimlen, og kun på de allerstørste attraktioner mærker man at Jaipur ligger i turist-trekanten Delhi-Agra (Taj Mahal) og Jaipur. Og så lige når man bliver råbt an i dele af basarområderne: ”Where are you from? Denmark? Oh Copenhagen!! I am going there next week….” eller ”What is the price for your shoes in your country”. Hvorom alting er, så er en tur igennem den lyserøde by en oplevelse. Det 1,5×1,5 store gamle byområde er faktisk pink eller måske snarere terrakottafarvet, en karakteristik farve som konsekvent bruges når noget skal pudses eller males op.



Byen er et stort forretningsområde, opdelt i en række basarer der går over i hinanden. Selvom bygningerne er forfaldne og de enkelte butikker små, er det utroligt, hvad Inderne kan få ud af det. Sirligt ordnede specialicerede forretninger som anretter og fremviser deres varer på smukkeste vis.

Bybilledet præges også af  især Indiske kvinders utrolige sans for farver  i valg af  bl.a. smykker og tøj. Især Karin kan slet ikke få armene ned og barsler med et særligt indlæg om det.

Trafikken er voldsom i Jaipur. Og dårligt reguleret. Det kan selvfølgeligt også være svært, når alle typer trafikanter skal have lov at være der. Selvom alt er kaotisk, er der dog både regler og initiativer til at forbedre situationen. Første etape af en metro er taget i brug, og lige nu er den ved at blive udvidet gennem Pink City. (Synes disse med grønne vægge afspærrede områder til metrobyggeri virker bekendte……). Og så er der via et regerings-initiativ indført el-drevne tuk.tukker. De udgør fortsat kun 20-30%, men vinder frem. De kan køre en hel dag på en opladning, og hverken larmer eller forurener. I en by hvor Tuk Tuk er det foretrukne transportmiddel vil det have en stor effekt.

Men altså: Turisterne kommer til Jaipur af andre grunde end elektriske tuk tukker og basarerne. Der er mange paladser, forts, museer og templer at se i og omkring Jaipur, som alle er et produkt af Jaipurs og Ambers historiske betydning for denne del af Indien. City Palace er et meget smukt og gennemrenoveret palads, hvor den nuværende Maharaja, som er efterkommer af det årtusinde gamle dynasti, stadig residerer. I Havar Mahal blev der bygget en flad bygning ud mod en af de store gader med det ene formål, at de kongelige kvinder/konkurbiner ubeset kunne følge med i gadelivet gennem små nicher med glughuller.

City Palace

City Palace
City Palace
Havar Mahal
Havar Mahal

På klippetoppene omkring byen ligger en række forts hvoraf Nahargarh og det meget berømte Amber Fort er de mest spektakulære. (Faktisk kunne vi bedst lide Nahagarh paladset.)

Nahargarh Fort
Nahagarh fort

I Amber landsby findes en sand lille perle af et museum tilegnet blok-tryk håndværket, dvs håndtrykte tekstiler. Museet fortæller historien om et område kendt for netop dette syd for centrum af Jaipur, som blev lukket ned og evakueret pga forureningsproblemerne fra farvningen, uden der blev taget hånd om at bevare dette håndværk og finde løsninger. Nu gøres der noget, og museet udstiller dels de smukkeste tekstiler og har et lille arbejdende værksted. Meget fint, informativt og sympatisk sted, der bor i en smukt restaureret haveli.

Anokhi Museum, Amber

Det er masser af aber i Rajastan og vi ser dem mange steder. Men på the Monkey Temple øst for Jaipur er der særligt gang i den. Det vrimler med Makak aber overalt, ikke aggressive, og meget lidt sky. Der er de seneste år opstået en bestand af pantere i området omkring templet, som har reduceret abebestanden, noget.

Vores hotel er super, og maden virkelig god. Endnu bedre er Peacock restaurant, måske en af Jaipurs bedste, som tilfældigvis ligger 50 meter fra vores hotel. Vi er blevet utroligt glade for maden i Rajasthan. Variationen er stor og maden laves fra grunden. Selv vegetarretterne er vi blevet vilde med….

Sunder Palace Hotel


Peacock Restaurant

Vi er nu skrumlet 6,5 time med tog og er havnet til middag på denne tagrestaurant lige ovenpå vores værelse her på vores Krishna Prakash Heritage Havely, glæder os til at sidde og spise med dette fantastiske “borrowed scenery” som de kalder det i Japan.

Bundi – hvor Krishna stjæler pigernes tøj !

Krishna, den filur, spiller fløjte oppe i et træ, hvor han gemmer malkepigernes tøj, mens de forgæves prøver at få fat i det. Et af motiverne på Chittrasala i Bundi !

Chittrasala er et lille 18. årh.s palads inde i Bundi Palace, som har de skønneste murmalerier. Selve paladset er nærmest bygget ind i klippen, det er kæmpe stort og tårner sig op over Bundi, men kun en mindre del er åben for publikum, Det er kun i meget begrænset omfang restaureret, men man fornemmer fordums storhed. Hvis man er på vej ind i et område, der ikke er åbent, lugter man det med det samme, for her huserer tusindvis af flagermus. Så  her er det bedst at vende om.

Chittrasala

No Entry. Bats ahead.

En særlig attraktion i Bundi udover paladset er de såkaldte step-wells. Det er firkantede skakter sådan ca. 20-30 meter på hver led, og op til 40-50 meter dybe med trapper hugget ind i siderne, så man kan gå ned og hente vand der, hvor grundvandsspejlet befinder sig. Det er imponerende bygningsværker, men de er ikke i brug længere, da grundvandet er faldet for meget.

Step-well i Bundi

Vi var stort set de eneste, der besøgte både palads og step-wells. Der kommer kun 10-15.000 turister til Bundi om året. Det mærkes i byen, hvor tiden synes at  stå stille. Kun lige nedenfor paladset mærker man påvirkningen fra turismen bl.a. i form af ”Organic chill out roof top cafe’s” o.l., som er  drevet af unge driftige mænd, der ved, hvad der tiltrækker turister og kender alle buzz-words. Det er stærkt charmerende at klatre op til sådan en cafe med loungemusik på taget og få en pandekage og en kop kaffe. Det er ikke “kaffemoderne”, men det skal nok blive smartere, når de får tjent nok til at fjongse det hele op, men de har fat i den lange ende. For the good or the worse.

Resten er lange handelsgader med bittesmå butikker, (bemærk tandlægen, hvor man kan få trukket en tand ud mens tuk-tukken venter) og udenfor dem boligkvarterer med de for Rajastan så karakteristiske blå huse.

Mælkemandens motorcykel

   

Rajastan er en af de fattigste regioner i Indien, og Bundi måske blandt det fattigste vi får at se, eller også udstilles det skarpere her, hvor turismens camouflagemaling ikke er der. Bundi virker som en stor landsby, og både dele af byen og især yderområderne er ret miserable, dog uden de deciderede slumkvarterer, man se i de store byer. ”Malerisk fattigdom?” Nej, men ingen tvivl om, at den manglende udvikling har bibeholdt en originalitet både hvad angår levevis, teknologi, beklædning, omgangsform og ikke mindst håndværk som gør, at man, på trods af støv fra stampede veje, dieselsudstødning fra tuk tuks og motorcykler og forfaldne bygninger, får en eksotisk oplevelse af de store. Vi gør i hvert fald. Og stemningen er meget afslappet, venlig og imødekommende. Mænd, kvinder, børn, hunde, køer og langhårede grise render rundt mellem hinanden mens de få turister ser undrende på….

Turisterne kan så søge ind på deres “heller” og børste støvet af, nemlig de få flot restaurerede Heritage Havelis, restaurerede palæer mv som nu er hoteller og restauranter.

Eller de mere luxuriøse resorts lidt udenfor byen. Vi boede 2 nætter på Ummaid Bagh resort, som består af 16 telte samt en suite i en lille bygning. Vi fik formedelst 300 kr pr nat suiten, med fake rokokomøbler og kæmpe badeværelse i skærende kontrast til Bundis primitive “rurale byliv”. Stedet er en lise for sjælen med en kæmpestor meget velholdt have og et fugleudkikstårn oppe i en høj bougainvillea med gule blomster. Der kunne vi så sidde og blomstre med, mens vi nød synet af bl.a. de store flokke af grønne parakitter.

Parakit
Vores beskedne værelse.

Vi blev dog flyttet til et andet hotel inde i byen pga en dobbeltbooking, hvilket viste sig at være godt, så fik vi lejlighed til at bo på Diwa Niwas Heritage Haveli, som er smukt restaureret, et meget dejligt sted lige midt i byen.

Til sidst: Nogle af Indiens problemer er på rørende vis illustreret  i disse grafittier, 3 af mange malet  af skolebørn på en lang mur under et projekt med hovedtemaet Save India.

Nu venter en bil, vi har bestilt til Kota og så morgentoget til Jaipur…..

 

 

Udaipur: Søernes og farvernes by

Udaipur er så farverig, at skolebørnenes uniformer er grå brune eller beige, for at de kan findes i mylderet!! Derhjemme giver vi dem skrig-gule veste på.

Og mylder er her. De smalle gader med små butikker i siderne er  nærmest et stort bazar-område, hvor man kan købe alt lige fra bananer til gebisser, og hvor sanserne bombarderes: Scootere, motorcykler og tuc-tucer kæmper sig dyttende ud og ind mellem  kvinder i farverige sarier, gamle hellige mænd, moderne unge mennesker med næsen i deres smartphone, langur aber, æsler, yndige børn og hellige køer, der lunter uforstyrret rundt mellem det hele.

Heldigvis for denne kvindes lunger er der ikke maskeringsforbud i Udaipur…

Men det særlige ved Udaipur er de søer, som byen slynger sig omkring. Den centrale by vender sig imod en af søerne, og der er hundrede vis af restauranter og hoteller med enten tag terrasser med udsigt over søerne eller med placering ned til søen.

Den helt store attraktion her er det utrolige City Palace, der naturligvis ligger ned til søen, og som har knopskudt gennem århundreder. Et besøg på the City Palace Museum består af en travetur gennem gange, courtyards, værelser, kældre og trapper gennem det ene dekorerede rum efter det andet.  Og så et ganske smukt tempel, Jagdish Templet, hvor gamle koner kæmper sig op af de stejle trapper for at bede en bøn.  Og nogle meget smukke parker. Nåh ja, også et museum med verdens største turban….

City Palace
City Palace
City Palace
City Palace
Jagdish templet midt i byen
Saheliyo Ki Badi garden
Bagore Ki Haveli museet, verdens største turban (150 meter lang)

Her er i disse områder turister, men de fylder i resten af byen ikke meget, og interessen og venligheden overfor os lang-næser er overvældende. Det er almindeligt, at de indiske mellemklasse-turister vil fotograferes sammen med os, og det er fra de lokale kun smil og venlige tilråb man får, selvom der i de ret få turistede områder naturligvis gøres ihærdige forsøg for at få pengene op af lommen på os  (altså på den lovlige måde).

Storesøster stillede sig stolt op med lillesøster til fotografering

Vi bor på et lille familie-drevet hotel, Mewari Villa, med 6 værelser, søde værtsfolk og en lille restaurant, hvor de laver alt maden helt fra grunden. Det sker på deres overdækkede tagterrasse, eller det endnu højere liggende lille plateau med et par borde. Og da hotellet i forvejen ligger på en bakketop, er der en hel formidabel udsigt over søerne og bjergene.  Det er her vi spiser morgenmad i en time hver morgen med flokke af grønne parakitter susende hen over hovederne og langur-aberne tumlende i trækronerne tæt på. Hotellets nære omgivelser er absolut intet at skrive hjem om, men Sameer, som værten hedder, vedligeholder det lille hotel perfekt. Og alt interessant i byen ligger i gå-afstand.

Merawi Villa Hotel
Marawi Villas lille topterrasse

 

Billigt er her jo, det er svært at bruge mere end 150 kr tilsammen på at spise ude, og vores hotel her koster 100 kr for et virkeligt pænt dobbeltværelse med bad. Og maden er god overalt.

Thali, en slags indisk ristaffel…

Og så er her en infernalsk larm af musik og sang. Private, der holder stort bryllup, og især dem der er noget, har fuld udblæsning på højtalere, der drøner ud over en stor del af byen i flere timer. Og når de ikke er på, så bryder en sand koncert løs flere gange om dagen, hvor muslimer, kristne og hinduer brager deres budskaber ud gennem højtalere over den stakkels befolkning. Det sidste er til at bære, det første er ikke, larmen fra indisk popmusik i Roskildestyrke er helt enkelt mentalt usundt.

Vi har hørt om en  lidt foruroligende “Muslim Bashing”.  Indien fremstår jo som landet, hvor Hinduer, Muslimer og Kristne (og også buddhister) lever fredeligt side om side. Men under overfladen lurer spændingerne, og der køres på muslimerne  med støtte højt oppe fra. Her i byen fik det for en ugestid siden ifølge Sameer den sørgelige effekt, at en muslim, der havde taget en hellig ko med hjem for at malke den, blev beskyldt for at ville slagte den og blev dræbt på stedet, han var eneforsørger af kone, børn og en syg moder.  Ingen synes at gøre noget ved det. Det er virkeligt trist med denne ubegribelige vrede mod muslimer, som vi jo også kender hjemmefra.

Nu går turen videre til Bundi, en togtur på 5 timer…..

 

Taj Mahal: Check

Selv om vi er videre dybt inde i Burrma skal I ikke snydes for et lille indlæg om Taj Mahal, som på trods af de mange turister, en skide kold morgen, en grim og kaotisk by, Agra, og på trods af hackleriet og besværret med at komme derned er det hele værd, et utroligt smukt monument som bare skal ses. Kun et par fotos her.

2015_02_7-8 Agra 061

2015_02_7-8 Agra 062

I Agra ligger også det ofte oversete Agra fort, også noget af et bygningsværk, der overstråler Red Fort i Delhi, men jo altså overskygges af Taj.

2015_02_7-8 Agra 049 2015_02_7-8 Agra 028

Og så til alle der vil se Taj: Snup en overnatning i Coral Tree homestay, det vil I ikke fortryde, en oase i Agra, med have, hyggelige værelser og værter som er søde og interessante og hyggelige, og så laver de dejlig mad

2015_02_7-8 Agra 008

2015_02_7-8 Agra 017

 

Kerela, Gods own Country

Portugiserne har været her efter krydderier og cashewnødder, det har hollænderne og englænderne også. Og nu har vi også været her, dog ikke med samme effekt som de tre foregående, der alle kom med Gud, og ham er de ikke sluppet af med. 25% er kristne, lige så mange muslimer og resten hinduer. Der er religiøse råbekor om aftnerne, muezzinerne bliver ved og ved og ved, og prædikerne fra kirkerne varer i timevis og sendes ud af højtalere til den omkringliggende befolkning. Det lyder forfærdeligt men er også udtryk for fredelig sameksistens mellem religioner.

Fort Kochi er en hyggelig og malerisk by med tydeligt præg af de europæiske kolonimagter.
Og så var det her vi oplevede den traditionelle Kathakalidans – i en turistvenlig udgave, hvor man først fulgte den timelange sminkning, derefter en gennemgang af fingerbevægelserne og ansigtsudtryk og så den egentlige forestilling.. The real thing kan nemt vare 6-8 timer og foregår i templerne. Kathakali er storytelling, dramatiske fortællinger om kærlighed, lyst og magtkampe baseret på hinduernes hellige tekster  Ramayana og Mahabharata. Den nuværende form daterer sig tilbage til 1500-tallet. De optrædende taler ikke (dog brøler skurken heftigt) men fortæller med præcise hånd- og fingerbevægelser og ansigtsudtryk. Og så er man jo som ikke-inder sat helt ud af spillet. En virkelig særpræget oplevelse!

IMG_0665 IMG_0661

2016_01_26-29 Krela Kochi 056 2016_01_26-29 Krela Kochi 070

Efter at have støvet rundt i Fort Kochi i et par dage, tabt Mogens` IPhone og fundet den igen, kørte vi af densmukke og stille strandvej til Alleppey og inlogerede os i vores egen bungalow i vores egen palmelund ud til vores egen kanalbred. Vi brugte tiden til fods og især på cykel i Alleppey, hvis største aktiv er de utroligt smukke omgivelser, og så naturligvis skrædderen nede om hjørnet, der syede Mogens’ lynlås fast under stor morskab…. for 1 krone, som vi dog doblede op.

2016_01_29-30 Kerela Alleppey 076 2016_01_29-30 Kerela Alleppey 082

2016_01_29-30 Kerela Alleppey 071 2016_01_29-30 Kerela Alleppey 089

Vi løb ind i det lokale karneval, hvor rytmegrupperne var mænd eller kvinder, men alle optogene bestod udelukkende af kvinder i hundredevis, og udklædningerne udelukkende af sarier. Med ganske enkelte, muntre undtagelser. Gad vidst hvad mændene lavede den eftermiddag? De drak i hvertfald ikke øl, for der er nærmest tørlagt i Kerela, man skal i særlige forretninger og på særlige restauranter for at nyde alkohol, det er helt svensk. Lokalregeringen har siden 2004 arbejdet på at komme et alt for stort spiritusproblem til livs. Planen er totalt alkoholforbud i 2024. Uha.

IMG_0740 IMG_0735

IMG_0748 IMG_0745

Klimaks i Alleppey er Backwaters, som vi oplevede i en af de mange husbåde. Der er rigtig mange af dem, og det er lidt dekadent at sidde der på sin egen båd med sit eget soldæk og sit eget AC værelse, sin egen styrmand og sin egen kok, men det er vidunderlig måde at opleve backwaters på. 2 overnatninger tog vi og kom derfor især på andendagen væk fra de mange både.

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 066 IMG_0405

IMG_0403 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 081

Kerala Backwaters er er et netværk af forbundne kanaler, floder, søer og indsøer, et labyrintisk system af mere end 900 km vandveje og et unikt økosystem.  Husbåden sejler langsomt afsted, så der er rigelig tid til at nyde frodigheden: vandhyacinter, lotusblomster, kokus- og bananpalmer, mangotræer, rismarker og fuglelivet. om morgenen vågner man op til en kakofoni af fuglestemmer.

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 084 2016_01_29-30 Kerela Alleppey 030

IMG_0437 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 125

Landsbylivet leves på den smalle stribe  land mellem kanalerne, ofte kun med vandet som adgang. Derfor foregår der rigtigt meget på vandet, der sejles færgefart på tværs og på langs, fiskes, mange har private kanoer udskåret i teaktræ og bruger dem til at kommet til byen, sejle børnene i skole osv, og handlende bringer varerne ud med kanoer, ligesom der sejles træ, grus og andet.

IMG_0433 IMG_0400

IMG_0391 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 093

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 072 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 070

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 044 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 017

2016_01_29-30 Kerela Alleppey 091 2016_01_29-30 Kerela Alleppey 081

Og da bebyggelsen er så smal, forgår meget af dagligdagen på bredden, hvor der vaskes tøj, service, mænd og andet, og hvor der fiskes, tørres kokus og koges muslinger.

IMG_0419 IMG_0416

IMG_0413 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 131

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 075 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 069

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 043 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 026

Man kan opleve Backwaters med andre  både, som kan sejle een rundt på dagsture eller både man kan komme videre sydpå med, men de 2 dage var utroligt afslappende. Og maden i top !! Kaptajnen skaffede oveni købet 4 King Fisher (store øl).

Bil til Munnar, 4½ time, kedeligt, men da vi nærmede os, blev det smukt. Munnar ligger i 1800 meters højde og er bare en lille landsby, men omkring den ligger et af Indiens store te-plantage områder. Og er det lige flot? Vi så lidt det samme i Sri Lanka ved Nuwara Elyia, men dette er endnu mere storslået. Da te kan vokse på meget stejle områder, er bjergene simpelthen dækket med te. Samtidig har man lavet begrænsninger i te dyrkningen der gør, at områdets rige flora og fauna er bevaret, herunder vilde elefanter, som man reelt kan risikere at møde.

2016_02_03-06 Munnar 011 2016_02_03-06 Munnar 019

2016_02_03-06 Munnar 028 2016_02_03-06 Munnar 027

Nu mangler vi bare Taj Mahal som vi lige skal forbi, så er der afgang til Myanmar.

Sari Heaven

Åh, hvem der bare havde brug for en silkesari! Shoppingmulighederne er enorme og farve- og mønstervariationerne uendelige. Hylderne bugner af de smukkeste stoffer, og man skal bare bruge 5 yards, så er man kørende med et nyt outfit. Nej, man skal jo lige have syet den lille korte bluse med ærmer, som ALTID er fuldstændig farvekoordineret med en af farverne i sariens mønster. Selvom man kun har råd til en billig polyestersari, går man ALDRIG ned på farven på blusen. Jeg er vild med sarier! Jeg kan næsten ikke forestille mig en smukkere kvindepåklædning, og det geniale er, at der er ingen aldersbegrænsning. Gamle som unge skrider bare elegant afsted i deres skønne sarier. Men jeg aftstår….. Sjælør Boulevard i modvind i november, nej vel?

IMG_4730 IMG_0737

IMG_4727 IMG_0744

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 030 IMG_0760

Stewardesserne i Sri Lanka Airline bærer Kandy style Saris som omfatter et lille rynket skørt. Modellen ses ellers kun omkring Kandy midt på Sri Lanka2016_01_26-29 Krela Kochi 001

Tusindevis af Sarier til salg i Alleppey og udvalget af farver til bluserne slår Flügger af banen med flere længder
2016_01_29-30 Kerela Alleppey 022 2016_01_29-30 Kerela Alleppey 019

Har du brug for kanter, bånd, guld og ballade, så kig ind her i Old Delhi
2016_01_09 Delhi 003 2016_01_09 Delhi 001

Huse kommer også i mange farver og mønstre Den farveglæde, som sarierne boltrer sig i, slår også igennem i husfarverne. Her er der heller ikke noget, der er for meget.

Og dog….

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 108 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 104

IMG_0761 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 020

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 099 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 103

2016_01_30-01 Kerla Houseboat 095 2016_01_30-01 Kerla Houseboat 091

Striber og terner ingen hindring……
2016_01_30-01 Kerla Houseboat 097 IMG_4742