Kategoriarkiv: Storbritanien

On the bonnie, bonnie banks of Loch Lomond….nu med spratpuds

Ligesom i England, føles historien tæt på, når man rejser rundt mellem gamle borge og herresæder og gennem en natur som har inspireret digtere og forfattere gennem århundreder.

Edinburgh er en gammel by, der i modsætning til de gamle byer i England kun i begrænset omfang er blevet shinet op og restaureret, hvilket giver en ganske autentisk stemning. Den gamle by er koncentreret omkring ”the Royal Mile” en brobelagt gade fra Holyrood Palace til Edinburgh Castle, som selv udenfor højsæsonen er spækket med turister. Området ligger højt ift resten af byen med stejle gader og flere niveauer, og den er spækket med restauranter og hyggelige cafeer. Udenom findes den lidt nyere bydel, med mange grønne områder. Selve Edinburgh Castle er et must, det er en imponerende borg, hvor man dels kan se en række museer for forskellige skotske regimenter, dels se den tidligere kongelige residens og dels se de skotske kronjuveler. Og så nyde den flotte borg og befæstning og den fantastiske udsigt.

Edinburgh Castle

Edinburgh Castle
The Royal Mile, Edinburgh
The Royal Mile, Edinburgh

Men i det hele taget er Skotland spækket med borge og herresæder, nogle intakte eller restaurerede, andre som ruiner. Og med beretninger om Skotlands omtumlede historie og konstante opgør med engelsk overherredømme, personificeret i nationale helteskikkelser som William ”Braveheart” Wallace, Bonnie Prince Charles, Maria Stuart og mange andre.  Dem bliver man mindet om mange steder, når man besøger Castles, museer mm.

Eilaen Castle
Stirling Castle

Naturen i Skotland er helt enestående, og det gælder i særlig grad the Highland fra omkring Loch Lomond og opefter.

Loch Lomond er med rette berømmet og besunget for sin skønhed, som en del af den store nationalpark, The Trossards. Der er mange muligheder for vandreture, bl.a. passerer en del af de nationale vandrespor søen. Det er også muligt at kombinere sejlture på søen med vandreture omkring den. Men også turen nordover byder på spektakulære udsigter….

Loch Lomond
Loch Lomond
Fra den nationale vandrerute ved Loch Lomond
Isle of Skye

På Isle of Skye på Skotlands nordvestkyst hersker en helt særlig stemning. Der bor ikke mange mennesker på Skye, men mange turister søger derud, hvilket kan mærkes på de mest kendte spots, men øen er stor, og der er masser af muligheder for at nyde den uforstyrrede natur, og der findes mange korte eller længere vandreture i alle sværhedsgrader, efter sigende også nogle af Skotlands sværeste.

Isle of Skye
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur
Isle of Sky, Old Man of Storr vandretur

Og så hjælper det at bo i en Arbnb bolig med denne udsigt fra stuen……

Airbnb ved Dunvegan

Loch Ness er forbundet med Caledonien Channel og Loch Laggan mod syd gennem 7 sluser, der ligger i Fort Augustus, en lille by, der er totalt overrendt af turister. Når der står en skotte i fuld ornat og spiller ”Deutchland, Deutchland über alles” på sækkepibe hver gang der ruller en tysk turistbus ind til de andre på P-pladsen, og når uldhuerne i ”the Wool Mill” er lavet af 100% acryl, så ved man, at den er gal.  Men fra Fort Augustus er der et fint udsyn over den sydlige del af Loch Ness

Loch Ness, Fort Augustus
Fort Augustus, sluserne
Fort Augustus
Fort Augustus

Byerne i Skotland er ikke det, man skal komme herop efter. Edinburgh har en smuk gammel bydel, og der er hyggelige gader i de mindre byer, men ikke på niveau med f.eks. England og Wales. Landsbyerne er enkle, og i de lidt større byer nordpå, er der en bemærkelsesmæssig mangel på pulserende bycentrum. Selv der, hvor der er naturlige havne, er havnefronten rimelig simpel. Det er der også en charme ved. En medvirkende årsag til den manglende appeal er måske at de mange gamle stenhuse er pudset hvide med spratpuds, og dem der ikke er, fremstår meget mørke.

Oban

Men der er dog behagelige undtagelser, og en af dem er Pitlochry. En charmerende hovedgade med restaurerede stenhuse (uden spratpuds!), en masse hyggelige restauranter, hele 2 destillerier og smukke omgivelser med en masse vandreture.

Pitlochry
Pitlochry

Og så er der Whiskyen. Alle de store mærker produceres jo her. Vand, byg og gær, en ret simpel proces, men kunsten ligger i lagringen. På øen Skye findes et af de mindre men ikke derfor ringere, nemlig Talisker, hvor der i meget lidt prætentiøse bygninger produceres en efter sigende fremragende Whisky. Og hvor man kan få en ”no bullshit” rundvisning i produktions- og lagerhallerne.

Edradour destilleri i Pitlochry
Talisker destilleriet, Carbost på Skye
Talisker destilleriet

Skotterne er imødekommende og direkte, man befinder sig godt som gæst i deres land (efter sigende især hvis man ikke er englænder!), og de fleste, vi mødte, var forfærdet over Brexit. At skotterne er lune og kontante, ses bl.a. af nogle af deres skilte og grafittier.

Skotske guider
Talisker
En seriøs advarsel
Fort William som er udgangspunkt for bjergklatrere

Sidst men ikke mindst:  At rejse i Skotland på dette tidspunkt indebærer, at store dele af landskabet er farvet af røde og Lilla rododendron, hele bjergsider er dækket af dem, afvekslende med de knaldgule Tornblad. Det er helt utroligt flot. Og selvom der ikke er så mange haver som i England, så finders der i Pitlochry en meget smuk af slagsen, Explorers Garden, som viser planter der er importeret til Skotland gennem de sidste 300 år. Her ses også Rhododendron som kommer fra Himalaya, men også, i fuld blomst, Himalayas Blå Valmue, som man ikke så tit ser i Europa og som kun blomstrer i 1-2 uger.

Rododendron
Tornblad
Himalayas blå Valmue

 

 

England, en “historisk” rejse

Engelske konger og dronninger siden Vilhelm Erobreren, den spanske Armada, borgerkrige, Magna Carta, levn efter romertiden, oprørere, smuglere, det engelske aristokrati, alt sammen elementer i Edward Rutherfurds roman ”The Forest” (”Nyskoven”) som vi har læst under vores rejse i England. Og på forunderligvis indgår alle de steder vi har været i romanen, som foregår hen over 1000 år. Byer og landsbyer i Nyskoven, Sailsbury, Bath, Oxford og Tower i London.  Hertil kommer at vores rejse har haft klare referencer til Litteraturen: Ringenes Herre (Tolkiens college og Gandalfs pub) og Shakespeares fødeby.

Nyskoven er på mange måder et særligt sted. Skovene med de kæmpemæssige og gamle egetræer og høje fyrretræer,de vidtstrakte heder, vildtet, de fritgående ponyer, æsler og køer. Og så er skoven  trods sit navn ligeså gammel som Normannernes tid i England. Området blev skabt af Wilhelm Erobreren som jagtskov og har siden 11-hundrede tallet været ramme om mange dramatiske begivenheder: Diverse forsøg på invasion sydfra bla. af den spanske Armada, landsforrædere og afsatte konger på flugt og sågar et kongemord (Wilhelm d. 2, ”Rufus”, dræbt ved en jagtulykke i Nyskoven).

Byerne er små og meget smukke, med de meget karakteristiske stråtækninger og bindingsværk, og selvfølgelig hyggelige kroer overalt.

Minstead, Nyskoven
Burley, Nyskoven
Burley Inn, Nyskoven

New Forestponyer og æsler ses gående frit både i byerne, i skovene og på hederne, der skønnes at være 4000 ponyer i Nyskoven, nogle af dem vilde. Alle ponyer er registrerede og har eget IDkort.

Nyskoven
Brockenhurst, Nyskoven
Beaulieu village, Nyskoven

Rufus stenen er sat der hvor kongedrabet skulle have fundet sted, men det skete vist reelt et helt andet sted. Historien skulle dog være god nok. Og den er gjort  spektakulær i Rutherfurds bog, hvor dramaet følges tæt.

Rufusstenen, Nyskoven

Salisbury er især er kendt for sin enorme katedral, som rummer et af de 4 tilbageværende kopier af Magna Carta. Dokumentet var egentligt en håndfæstning påtvunget Kong Johan af baronerne i 1215, og  indskrænker kongens magt. Dokumentet  indeholder i senere versioner også bestemmelser, der har dannet grundlag for systemet med Juryer, og stadfæster princippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevist.  Salisbury er en gammel by med rigtig mange smukke gamle bygninger og et levende centrum.

Salisbury katedralen
Salisburyy katedralen med installationen Gaia af Luke Jerram
New Inn, Salisbury
Salisbury

Bath er naturligvis mest kendt for sit romerske bad, som er restaureret og lavet til et meget spændende museum, hvor man via videoprojektioner kan opleve de gamle romere ”live” bruge faciliteterne. De gamle bade er genskabt, nogle med vand fra kilden der findes endnu.

De Romerske Bade i Bath
De Romerske Bade i Bath
Videoprojektion, de Romerske  Bade i Bath

I Oxford er det store universitetskompleks blevet omsluttet af byen. De mange Colleges er spredt rundt omkring i byen og har hver sin historie. Rigtig mange i samfundets top har gennem de sidste 8oo år læst her, og bl.a. så vi Menton College hvor Tolkien boede da han læste. Det ældste college i Oxford.

Oxford, Menton College

 

Oxford, Menton College, her boede Tolkien

Stradford Upon Avon er den by hvor Shakespear er født og levede, og hvor hans kone, Ann Hattaway ligeledes er vokset op. Byen emmer af historie bl.a. kan Hattaways fødegård beses. Dele af huset stammer tilbage fra 1400 tallet.

Anna Hattaways hus
Anna Hattaways hus
Royal Shakespearian Theatre, Straford Upon  Avon

Man mærker historiens vingesus i Tower of London, som både har været kongebolig, fæstning og fængsel for de “fine” fanger (som dog for manges vedkommende mistede hovedet). Det er bygget af Wilhelm Erobreren for 1000 år siden på fundamentet af en Romersk fæstning, og ændret gennem årene af skiftende konger. Her fængslede Dronning Mary sin søster Elisabeth, der så mange år efter, da hun selv var blevet dronning, fængslede og huggede hovedet af Mary. Ak ja, kongeligt fnidder. Det er også i Tower, at man kan se kronjuvelerne.

Tower of London
Tower Bridge åben

Men det moderne London rummer meget andet. Byen er jo et af de mest besøgte turistmål i verden, og det kan mærkes på både folkemylderet og prisniveauet. Fashionable butikker veksler med små hyggelige cafeer, højhuse af stål og glas med traditionelle gamle specialbutiker, og stemningen er god.

Ved Covent Garden
Occitaines butiksfacade i Regent street
Ved Themsen
Covent Garden

I skræddergaden Savile Row ser man samtidigt udstilling og forretning gennem vinduerne på 1 sal og systuen med skrædderne gennem vinduerne”downstairs”. Og så er det her man kan se skrædderen for selveste Sir Elton John.

Saville Rpw
Elton Johns skrædder i Saville Row

Men det mærkes også at England er hjemsted for multi milliardærer fra hele verden. Selvom en tur i Harrods er en stor oplevelse, især food halls med deres superlækre slagtere, frugtboder, bagerier og fiskeafdelinger, så er de varer der sælges og de priser de sælges til et udtryk for at der findes en økonomisk overklasse som har penge til forbrug i næsten ubegrænset omfang. Man kan godt få det lidt dårligt af at gå rundt mellem alle disse luksusvarer når man ved ,at verdens problemer med flygtninge, ulighed og klimaproblemer aldrig har været større.

Harrods
Harrods

Pub kulturen i England og London er velkendt, et godt eksempel er “The Grapes” i Limehouse området ved Themsen, som er 500 år gammel og bl.a. ejes af Ian McKellan, bedre kendt som Gandalf fra Ringenes herre.  Der er en lille restaurent på 1 sal over baren med 5 borde, hvor de faktisk serverer rigtig god mad for overkommelige priser, og så er der brand hyggeligt.

Gandalfs pub og restaurant: The Grapes

Historisk er også Englands ældgamle tradition for Havekultur. Mange slotte og herregårde har åbnet deres “walled gardens” og parker. En af dem er Hougton Lodge Garden, øst for Sailsbury, et smukt og fredeligt sted med en stor park. I London findes Chelsea Physic Garden, som er verdens 5. ældste botaniske haver, anlagt i 1673. Den har især fokus på medicinske planter men har masser af stauder, træer og sågar et tropisk drivhus. Et smukt sted (med en hyggelig cafe!) De udveksler frø med 300 andre haver i verden.

Houghton Lodge gardens
Houghton Lodge gardens
Houghton Lodge gardens
Chelsea Physic Garden, London
Chelsea Physic Garden, London

 

 

 

 

“Det regner altid i Wales”

Nej, det passer ikke.  Næsten en uge med kun en enkelt dag uden formildende omstændigheder (= kulde, blæst og regn), ellers en del sol og næsten ingen regn. Og det er godt, for Wales har meget at byde på, og det bliver så meget bedre, hvis vejret er godt.

Vandreture er en god måde at se Wales på. Der findes lange (over 300 km på den sydvestlige kyststrækning) og kortere (mange ture på 2-15 km), godt afmærkede, og afvekslende og smukke.

Rhossili, Gower
Rhossili, Gower
Tenby
Devils Bridge, Aberystwyth
Haford
Haford

Når man ser bort fra de store byer, Cardiff og Swansea (sidstnævnte blev ødelagt helt under 2 verdenskrig) så er byerne i Wales maleriske. Det er karakteristisk i midt og syd Wales, at mange af de pudsede huse er malet i pastelfarver, som hver for sig egentlig er ret grimme men som samlet fremstår ret smukt. Når man bevæger sig op i Snowdonia området mod nord er det slut med pastelfarverne, her er det stenhuse med skifertage der dominerer.

Tenby
Aberaeron
Aberaeron
Barmouth
Barmouth
Machynlleth

Wales har fantastiske  store sandstrande, og de fleste kystbyer har udviklet sig til feriebyermed strandpromenader, livlige piers, hoteller, caféer mv. Netop i denne uge var der skoleferie og kystbyerne var proppet med børnefamilier. God stemning. Især Llandudno havde en imponerende klassisk feristemning, men også Barmouth og Aberystwyth kan være med.

Llandudno
Llandudno
Aberystwyth
Tenby
Tenby

Wales historie er lang og dramatisk, og der findes talrige ruiner og minder, der husker os på det. En af de bedst bevarede middelalderborge findes i Harlech ud for Snowdonia ved kysten i det nordlige Wales. Et flot beliggende bygningsværk hvis tårne er intakte. Harlech Castle er optaget på  Unescos World Heritage liste. Også universitetet i Aberystwyth, der ligger helt ud til strandpromenaden, er en imponerende historisk bygning.

Halech Castle
Halech Castle
Aberystwyth University

Netop her i slutningen af maj blomstrer rododendronen, og den er meget udbredt i Wales. Overalt rammes både natur og stenhusene ind af stærkt farvede rododendron, det er ualmindeligt smukt.

Haford
Haford

Og så taler de jo walisisk, et sprog, der både i talt og skrevet form ligger meget langt væk fra noget, man kender. Vi hørte det nu kun talt en enkelt gang i Aldi, hvor det på Walisisk og engelsk blev meddelt at Kasse 1 lukkede.  Mange skilte er på walisisk og engelsk (i den rækkefølge!), nogle som her kun på wallisisk, så selv fårene måber…..

 

Aberystwyth

Der er 10 millioner får i Wales, og det kan være lidt svært at se hvor de har dem,  men de har dem i hvertfald hos slagteren, man får noget virkeligt prima walisisk lammekød hos slagteren (hvis man kan finde ham, der er ikke så mange).  Og så er der de langhårede og langhornede køer.

Haford

Ved Aberystwyth er der en stor bestand af den ellers truede Red Kite (rød glente). Ved Bwich har de gjort en stor indsats for at øge bestanden, og hver dag fodrer man glenterne ved en lille sø. Det er et utrolig flot syn, når ca. 200 rovfugle svæver over hovedet på een for så at dykke ned og hente kødet.

Red Kites fodring i Bwich, Aberystwyth
Red Kite (rød glente)

 

Vi har boet i Airbnb lejligheder det meste af tiden. Det sidste billede er fra et heldigt valg, afslapning efter en lang dag ved panoramaruden med udsigt til havet. Ahhhh.

Cowlyn Bay