Sri Lanka var et godt sted at starte vores tur. Vi har ikke set nær det, som man kan og bør i Sri Lanka, men vi har besluttet os for, at vi ikke kan være powerturister i et halvt år, så med 10-11 lande på programmet, så kommer vi ikke “helt ind”.
Vi har dog fået et fantastisk godt indtryk af Sri Lanka. Det er et fattigt land, meget er slidt og dårligt vedligeholdt, og monsunmånederne må være en kæmpe udfordring for vedligehold af bygninger. Men det meste fungerer (og de har fået renoveret hovedvejene), folk er enormt søde og venlige, og så er her rent. Mange bygninger og kvarterer er forfaldne, men der bliver holdt rent, og sansen for lækre udstillinger af varer i de små butikker fejler ikke noget. Især når det bliver mørkt er der hyggeligt i gaderne ikke mindst i de mindre byer.
Naturen er fuldstændig overvældende.
Her er mange turister, men man bliver overalt mødt af en overstrømmende venlighed og interesse, de fleste taler engelsk og vil gerne snakke, og de små hoteller, vi har boet på, har haft ejere og personale som gør alt, for at man skal føle sig tilpas.
Vi har været i Colombo kort, men ellers i Kandy på dejlige Kandy View Hotel, og på tur med Chamilla til bl a Elefant Orphanage i Pinnewalla.
Og herfra haft 2 dages udflugter mod nord til Kandalama (se indlæg herom) og Sigiriyah, med den fantastiks klippe som blev besteget, ligesom vi fik set the rock temple i Dambullah, som ikke har noget med musik at gøre.
Og mod syd 2 dage til Nuwara Eliya i højlandet, med de smukke bjerge dækket af teplantager. Togturen fra Kandy til Nuwara Eliya er langsom, varer 4 timer, men er meget spektakulær. Det samme var en vandretur gennem teplantagerne og videre op til Lovers Leap vandfaldet.
I Nuwara Elyia fik vi mulighed for at komme med i køkkenet hos en lille familie, mens de lavede mad og spise en fuldstændig formidabel Srilankansk middag, lavet fra grunden.
At dømme efter antallet af danskere vi har mødt, har mange, der læser dette, sikkert været her. Men mon ikke vi kan finde noget som ingen ved? Tuk Tuker er et utroligt udbredt transportmiddel, der er tre mærker tuk tuker, TVS og Bajaj fra Indien, hvilket ikke er så overraskende, men den mest udbredte, RE er faktisk italiensk, hvem skulle nu tro det?
Med vestlige penge er her naturligvis billigt, en gennemsnitsindtægt i Sri Lanka siges at være ca. 8000 kr om året, så mad, togbilletter osv koster for os ingenting. Men importerede varer er naturligvis dyre, og så har de valgt at kræve meget store entreer på seværdigheder af turister, noget der debatteres i deres parlament pt, især for religiøse steder som mange mener bør være gratis eller i hvertfald koste det samme for alle.
Aber og elefanter er meget synlige, der er 3 slags aber, og en af dem, Makak’erne, er meget nærgående og skide frække, tager ting ud af hånden på en, løber væk, spiser det og ser så helt uskyldige ud.
Og så er der børnene, de er bare uimodståelige. Nysgerrige, smilende og altid klar til et “hello”.
Vi er endt i et lille fiskerleje, Morawala, ud for Negombo, lidt nord for Colombo i et hus, som ejet af nogle danskere (bl.a. en af Anders’ kolleger), og som vi har fået lov at bo i.
Her flader vi ud, laver mad selv og henter fisk og skaldyr direkte fra fish market hvor store fangster landes hver dag, både fra havet og den store lagune ved Negombo.
Og så cykler vi rundt på de herboende cykler omkring lagunen, og nyder fantastiske solnedgange over det indiske ocean fra huset. Ikke nogen dårlig måde at lade op på til næste etape, som er Kerela.
