Kategoriarkiv: Japan

Lost in translation? Nej, ikke i Japan….

Japan er en forunderlig oplevelse. Moderne, velfungerende, rent, tjekket, imødekommende og venligt og samtidigt traditionsbundet, formelt og anderledes. Vel en følge af, at mange ting har fået lov at udvikle sig uden fremmed indblanding, Japan har aldrig været besat eller kolonialiseret.

Vi har haft pragtfulde 3 uger her og suget ind. Har fået lært at leve ”på japansk” sådan nogenlunde, se sidste blog indlæg, har oplevet det japanske forår fra frost og sne til 20 grader og sol, ligesom det danske men afsluttende med Sakura, Cherry Blossom, en lille uge om året, og vi nåede den lige på vores sidste dag i Tokyo.  OK, kun den spæde begyndelse, det bryder først læs om et par dage, men alligevel….

IMG_7505

IMG_7513

I Tokyo mødtes vi med Jeppe og hans rejse-veninde Nynne, de havde ændret skiferien til en tur til Japan, og hvor var det fedt. Bortset fra Karaokee og Manhattans om natten oplevede vi sammen denne spændende kæmpe by, hvor hvert område er sin egen by i byen med egen stemning og eget byliv, hver for sig et storbycentrum værdigt.

 

2016_03_04-08 Tokyo 084

2016_03_04-08 Tokyo 058

2016_03_04-08 Tokyo 035

2016_03_04-08 Tokyo 017

2016_03_04-08 Tokyo 145 Tsukiji fish market

Nikko ligger nord for Tokyo, vi havde 3 overnatninger, bl.a. (med Jeppe og Nynne) en på en traditionel Ryokan med Onsen (Spa med vand fra varme kilder), overnatning på gulvet på Futon madrasser ovenpå Tatami bastmåtter og helt outstanding traditionel Japansk middag og morgenmad. En måde at overnatte på som vi i forskellige afskygninger brugte også i Takayama og i Beppu. Nikko har en fantastisk natur, med kæmpe vandfald og en vulkan, men alt druknede i tåge og sne og kulde. Det var alligevel en rigtig hyggelig udflugt, og vi fik da også set et par skrin (skrin=shrines, templer eller helligdomme, dem er der utroligt mange af i Japan, og senere på rejsen løb vi lidt sur i dem).

2016_03_08-11 Nikko 051

2016_03_08-11 Nikko 028

2016_03_08-11 Nikko 006

2016_03_08-11 Nikko 004

Efter afsked med Jeppe i Tokyo, afsted i flyvende fart med Shinkansen, det japanske hurtigtog, som med 320 km/timen og en præcision som Ole Olsens verdensur bringer een hvor som helst hen i Japan på få timer. Vi havde hjemmefra købt et særligt Japan Railway pass som giver fri adgang til alle JRs toge, herunder Shinkanserne, og det var fedt-fedt-fedt.

2016_03_18-20 Beppu 004

Første stop Takayama i ”de japanske alper”, smukt beliggende by med et skønt istandsat gammelt kvarter med de originale træhuse. Masser af forretninger og småbutikker og som overalt i Japan, restauranter.

2016_03_11-14 Takayama 064

2016_03_11-14 Takayama 047

2016_03_11-14 Takayama 014

2016_03_11-14 Takayama 011

Next stop Kyoto, alle japanrejsendes darling, og det forstår vi godt. Fantastisk by med et stort, velbevaret historisk centrum, mundvandsfremkaldende haver, templer og et utal af skrin, ikke mindst Fushimi Inari-Taishi, hvor man går op på et bjerg under hundredevis af orange søjlegange. Nanzen-ji holdt vi også meget af for den fredelige beliggenhed og de fine zen-haver.

2016_03_14-18 Kyoto 162

2016_03_14-18 Kyoto 139

2016_03_14-18 Kyoto 128

2016_03_14-18 Kyoto 093

2016_03_14-18 Kyoto 083

2016_03_14-18 Kyoto 026

2016_03_14-18 Kyoto 008

Gion-kvarteret er et godt sted til geishawatching, men be aware of copies. Det vrimler med Geisha prospects (maiko’er) og Geisha wannabes. Man kan leje en kimono og endda et helt geisha-outfit med paryk og hvid makeup og gå tur i kvarteret med sin selfiestang. Vi så dog en enkelt ægte geisha ledsaget af sin ”bodyguard” haste ind på en restaurant. Gadens besøgende holdt vejret og kameraerne lynede.

2016_03_14-18 Kyoto 049

2016_03_14-18 Kyoto 041

Dagsudflugt fra Kyoto til Nara, den tidligere hovedstad, som bortset fra verdens største træbygning der rummer en af verdens største støbte statuer (Buddha, hvem ellers?) også rummer en masse meget (alt for) tilnærmelige hjorte samt en fredelig, hyggelig gammel bydel.

2016_03_16 Nara 016

2016_03_16 Nara 011

2016_03_16 Nara 001

Hvad gør man hvis man skal fyre en gourmet middag med ægte Kobe-kød af? Man vifter med sit JR pass, tager Shinkansen fra Kyoto til Kobe om eftermiddagen, spiser en fuldstændig formidabel middag i Kobe, og er hjemme i Kyoto igen ved 21 tiden. Voila….

2016_03_17 Kobe 016

Videre sydvest på til den ”yderste” halvø på fastlandet i Japan, Kyüshü, som på grund af heftig geotermisk aktivitet har en nærmest subtropisk vegetation, og også er lidt varmere. Vi boede et par dage i Beppu ved stillehavskysten, som efter sigende er det område med de flest varme kilder i verden og nr. 2 mht mængden af vand, der kommer op på denne måde. Talrige varme bade (onsen) og talrige kilder som også kaldes ”hells”, hvor vandet sprutter, sprøjter, damper, bobler i alle mulige former. Plus en geyser med hyppige udbrud. Fantastisk at se men desværre omgivet af en masse gejl med dyr, der blev vist frem under kummerlige forhold, herunder 25 store krokodiller i en lille pool….Det varme vand og dampen bliver aktivt brugt bl a til madlavning, hvor man koger sin mad eller damper den direkte over kilderne.

2016_03_18-20 Beppu 080

2016_03_18-20 Beppu 072

2016_03_18-20 Beppu 067

2016_03_18-20 Beppu 053

2016_03_18-20 Beppu 023

Og når vi nu snakker aktivitet i undergrunden, så var vi nødt til at runde af i Kagoshima med en af verdens 10 største, aktive vulkaner, Sakurajima, som rygende tårner sig op over byen på den anden side af Kirikobugten. Den har haft 50 småudbrud alene i år, og nogle ret store i de sidste 100 år, det største i 1914. Her får paraplyer endnu en funktion, nemlig som ly for aske i luften, som i øvrigt fejes op og samles sammen i gule plasticposer som sættes frem til rennovationen. Vi besøgte vulkanen, så tæt man nu kunne komme, og på den side hvor lavaen ikke kommer ned….

Vi så også andet, bl.a. Sengan-en, en villa, oprindelig opført i 1600-tallet og omgivet af en smuk have ved kysten med det, japanerne kalder ”borrowed scenery” , her altså en rygende vulkan.

2016_03_20-23 Kagoshima 061

2016_03_20-23 Kagoshima 071

2016_03_20-23 Kagoshima 072

2016_03_20-23 Kagoshima 053

2016_03_20-23 Kagoshima 017

2016_03_20-23 Kagoshima 012

Det har været en herlig tur. Japanerne er ufatteligt imødekommende og hjælpsomme, lige fra de ansatte i jernbaneselskabet til manden på gaden, og så er det i øvrigt et ”labour intensive” orienteret samfund, med en masse personlig betjening alle vegne.

Maden var et kapitel for sig, vi nåede vist igennem det meste, og nød det hele: Sushi selvfølgelig, mange gange og i en kvalitet, vi ikke får i DK , Soupa og Ramen (nudelsupper i forskellige varianter) Miso-suppe (som følger med stort set alle måltider), Shabu-Shabu (kød og grønt der koges i vand ved bordet), skewers (grillspyd langet frisktlavede over disken ved ”baren” i en Yakatori, en ølbar), Sashimi (rå fisk) og naturligvis Tempura (deep fried skaldyr, kød og grøntsager i Beignet dej). Og kobekød for hulan da! Nåede ikke Sukiyaki (men det skyldes nu mest, at ingen af os kan lide det).Til gengæld spiste vi en del, vi ikke ved hvad var, hvor vi bare pegede på et billede eller på en plastickopi af en ret i vinduet.

IMG_0006

2016_03_17 Kobe 015

2016_03_14-18 Kyoto 023

2016_03_04-08 Tokyo 148 Sishi-Katsura rest

2016_03_04-08 Tokyo 144 Tsukiji fish market

2016_03_04-08 Tokyo 089

Der er ikke så mange turiser i Japan, troede vi, men der er faktisk mange Hongkong kinesere og kinesere i øvrigt, men altså ikke så mange langnæser, og især i Beppu og Kagoshima var vi ret alene. Her løb man også delvist tør for engelske oversættelser, man kom ofte ikke længere end til overskriften…..

2016_03_20-23 Kagoshima 048

Men alt kunne lade sig gøre med et smil og nogle fagter….

Og Japan er et meget trygt sted at være…..Nå, ja, næsten trygt…

2016_03_11-14 Takayama 027

2016_03_18-20 Beppu 082

Japan kan varmt anbefales. Nu skifter vi fra det japanske forår til det New Zealandske efterår, tror lige det passer……

Er i skrivende stund netop landet i Auckland, og solbrillerne er kommet frem igen, her er varmt…….

IMG_7521

 

When in Rome, do as the Romans ….

Tag maske på som 20% af japanerne gør det, selv når de nusser med kæresten, hun kunne jo være forkølet…01 Masker

Husk sko, tøfler, strømpesokker og toilettøfler på de rigtige steder, end ikke op med at sidde til middagsbordet med toilettøfler på…02 Tøfler

Spul underlivet i flere vinkler og nyd varmen på sæderne når du er på toilettet, hvis du da kan læse instruktionsbogen…03 Toilet

Frys med anstand på strømpefødder på museerne…04 Frys med anstand

Ryg på restauranterne, hvor det kan genere andre, det er helt ok, men ryg ikke udendørs, for det er forbudt…

Vent ikke ved bordet for at komme til at betale regningen, så kommer du til at vente længe, betal ved udgangen…05 Vent ikke på regninge

Råb op hvis du vil have andet end vand og te til din mad, ellers får du netop det og kun det…06 Vand og Te

Råb ikke af cykler der kører dig ned på fortovet, det er der de kører…07 Cykle

Hvis du opdager en kø, så stil dig op i den ligesom japanerne. Jo længere kø, jo mere spændende må der være…08 Kø

Tilbyd ikke en ældre mand din plads i toget, det vil fornærme ham, flyt dig diskret fra pladsen og gå et andet sted hen…

Lær at bukke, ikke kun med hovedet men med hele overkroppen…09 Bukke

Smil, når du møder ti nøgne mænd i en onsen – hvis du da er en mand – ellers er du gået i den forkerte afdeling…

Bliv ikke forskrækket, når der mangler senge i dit værelse. En usynlig sjæl ruller fotonmadrassen ud, mens du er nede at spise middag…10 Senge

Smil, smil og vær hjælpsom og venlig så meget du kan, du kommer alligevel ikke op på siden afJapanerne…..2016_03_08-11 Nikko 012

Mist ikke modet hvis du får serveret noget der smager af kogte klude, det er bare skindet fra kogning af Sojamælk, ”delikatessen” Yuba, kast dig over noget andet, det meste smager himmelsk…12 Yoba

Bliv ikke forbavset hvis du støder på mærkelige eksotiske navne på caféer…13 Sære navne på cafeer

Og sidst: Ned i vægt !! Der er ingenn fede japanere. Nå, ja, altså undtagen….14 sumo

Mere om pagtfulde Japan følger om en uges tid når vi har fået det hele med…..