Bolivia-og tilbage til Peru

Ultrakort smuttur til Bolivia for at se La Paz, ultrakort fordi problemer i forbindelse med nogle demonstrationer gjorde, at vi skulle ud af byen en tidlig morgen kl. 4 en dag før tiden. Så det blev til 2 nætter og en hel dag i La Paz. Og det var naturligvis for lidt. Byen ligger i 3500-4200 meters højde og har et system af ski-kabiner fra Dobbelmayr i stedet for en metro…meget flot tur op og ned…Ellers malerisk og hyggeligt og fortsat mange bowlerhatte på kvinderne selvom stråhattene er ved at tage over….

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 023

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 024

Og så var der lige Gusto, Claus Meyers gourmetrestaurant og sociale projekt i La Paz med dansk køkkenchef som er udnævnt til en af Latinamerikas bedste restauranter. Tro mod Peruvianske råvarer og traditioner og alligevel typisk Meyer, helt anderledes. Det var enormt godt. Her er en af de 7 retter.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 046 Gustu

Vejen til og fra grænsen til Peru gik via Cobacabana, ikke noget at skrive hjem om, men en times sejltur ud til Isla del Sol i Titicacasøen var til gengæld meget smuk og vandreturen på en høj æselsti ligeså.

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 017 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 012 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 009

Vi passerede også Strait of Tiquina, hvor vi selv blev færget over i en lille båd sammen med vore unge medpassagerer (som havde kanon tømmermænd), mens bussen med alt hvad vi ejer, blev fragtet over på en tømmerflåde !! Lave en bro? Nej tak ifølge det åbenbart stærke lokale samfund, der lever af det nuværende system.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 052 Strait of Tiquina

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 049 Strait of Tiquina

Tilbage i dejlige Peru, hvor de altid har en festival, denne gang i Puno. Vi ved  ikke, hvad det er de fejrer hele tiden, men et langt optog af de mindste børn var i hvert fald uhørt nuttet.

2016_06_19-21 Peru Puno 006

2016_06_24 Peru Puno 026

2016_06_24 Peru Puno 016

Puno ligger som Cobacabana ved Titicacasøen, og ud for byen ligger de berømte flydende (men forankrede) siv-øer, som er lavet af rødder fra siv og dækkes med et nyt lag siv hver uge. Indtil for 10 år siden var de mange små øer, der er bundet sammen, aktive små samfund som solgte fisk til fastlandet. Nu æder de selv fiskene og lever i øvrigt af turismen, som er sat så meget i system, at det er blevet lidt kedeligt. Men det var sjovt at se på en 2 timers tur.

2016_06_24 Peru Puno 014

2016_06_24 Peru Puno 013

Turen til Arequipa fra Puno er meget flot, går op i 4600 meters højde og det meste af turen er på en højslette. Med super blå bjergsøer med bl.a. flamingoer og masser af alpacaer, og så til sidst et stort naturreservat hvor vikunjaerne lever vildt, de er i familie med lamaer og alpacaer, men leverer den fineste uld overhovedet, verdens dyreste og blødeste. De har været udrydnings-truede, men er det ikke mere. Prisen på en lille trøje er dog10.000 kroner…..

2016_06_25 Arequipa 001

2016_06_25 Arequipa 007

2016_06_25 Arequipa 010

2016_06_25 Arequipa 011

2016_06_25 Arequipa 078

Arequipa er en herlig Colonial by, bygget i de vulkanske, hvide sten , sillar, og med et hav af smukke lave bygninger og ikke mindst gårde, som rummer banker, shops og restauranter. Og Plaza de Armas er nok den smukkeste af slagsen vi har set, med 2 etagers kolonnader til 3 sider og den smukke katedral til den fjerde, Og med open air præstesamtaler og skrive service for analfabeter. På skrivemaskine….

2016_06_25 Arequipa 024

2016_06_25 Arequipa 077

2016_06_25 Arequipa 091

2016_06_25 Arequipa 020 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 060 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 075

2016_06_25 Arequipa 096 Plaza de Armas

Santa Catalina klosteret fra 15.årh. på 20.000 kvadratmeter er en hel landsby bag mure, som indtil jordskælvet i 1960 var et aktivt kloster uden mange forandringer. Nu er det åbnet for offentligheden, og fremstår som dengang. Meget smukt og seværdigt.

2016_06_25 Arequipa 028 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 030 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 037 Santa Catalina klosteret

Og nu da vi havde fået smag for gourmetrestauranter, så snuppede vi lige Chicha og Zig Zag i Arequipa, super lækre begge to, især var der en vild dessert, en hul chokoladekugle som forvandlede sig når der blev hældt varm chokolade over, vi siger ikke mere…skal prøves….

2016_06_25 Arequipa 057 Restaurant Chicha

2016_06_25 Arequipa 117 Zig Zag

2016_06_25 Arequipa 118a Zig Zag

Ved Ica ligger Huacachina, tæt på den ret store og vist kedelige by, men alligevel isoleret som oase midt i sand-dynerne som tårner sig op over den lille lagune med hoteller og restauranter omkring. Rigtig ørkenstemning, især hvis man som vi brugte 30-40 minutter til at kravle op på toppen. De unge kørte på ski og snowboard ned af de stejle klitter. Det besluttede vi os for at være for gamle til.

2016_06_29-30 Huacachina 005 Hotel Huacachinero

2016_06_29-30 Huacachina 011a

2016_06_29-30 Huacachina 011b

2016_06_29-30 Huacachina 013

2016_06_29-30 Huacachina 020

Bortset fra flyveturen Lima-Cusco har vi rejst med Peru Hop, et ret nyt amerikansk drevet busselskab, hvor man køber den samlede billet og så kan hoppe af og på og benytte sig af deres organiserede ture på destinationerne, skide godt koncept. De bragte os også til Paracas, syd for Lima, hvor vi sejlede i speedbåd ud til Ballestas Islands, Perus ”mini-Galapagos” som de siger. Det var virkeligt fantastisk. Ikke stort, men på de små klipper, flere undergravede og gennemhullede af havet var der næsten en million fugle, og også pingviner, søløver, pelikaner og delfiner. Pelikaner var der også mange af inde i havnen…

2016_06_31 Paracas 015

2016_06_31 Paracas 018

2016_06_31 Paracas 022

2016_06_31 Paracas 025

2016_06_31 Paracas 031

2016_06_31 Paracas 043

2016_06_31 Paracas 046

2016_06_31 Paracas 057

2016_06_31 Paracas 061

Nu står Argentina for tur, men vi nåede lige at få et par dage igen i Lima og se det helt igennem pragtfulde Larco museum. Skal der kun ses et museum i Lima, så er det dette. Og husk at spise på restauranten.

2016_06_07-11 Lima 088

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *