Argentina… ingen tango men Iguazu !!

Altsåååååå… de danser da ikke tango på gader og pladser og hænger ud på fortovsrestauranterne til ud på natten. Det står der ellers i guiden, og adskillige af jer har skrevet det samme i kommentarerne på bloggen, Det kan jo muuuuligvis hænge sammen med, at vi er kommet til Buenos Aires midt om vinteren, det er lidt halvkoldt og forblæst at være storbyturist lige nu, og det er synd for oplevelsen af en ualmindelig flot by. Men heldigvis er vi blevet inviteret til at bo hos Mogens’ tidligere kollega Jorge Boll og hans kæreste Eulalia i deres hyggelige hus. Her ladede vi op nogle dage inden vores roadtrip til Iguazu vandfaldene på grænsen til Brasilien, og her sluttede vi også af inden vi for sidste gang fandt Roundtheworld-billetten frem. Vi fik set både maleriske San Telmo, stilige Recoleta (bl.a. med den berømte kirkegård hvor også Evita ligger), levende Palermo Viajo, den supermoderne havn, Puerto Madero, kulørte La Boca (med en smule tango på restauranterne!!) og det store mondæne centrum med de flotte klassiske bygninger.

2016_07_05-15 Buenos Aires 029

2016_07_05-15 Buenos Aires 021

2016_07_05-15 Buenos Aires 018

2016_07_05-15 Buenos Aires 017

IMG_0900

2016_07_05-15 Buenos Aires 032

IMG_0909

 

2016_07_05-15 Buenos Aires 060

2016_07_05-15 Buenos Aires 049

2016_07_05-15 Buenos Aires 056

2016_07_05-15 Buenos Aires 061

2016_07_05-15 Buenos Aires 068

Efter over 6 måneder i 12 lande havde vi ikke forventet en så fuldstændig overrumplende oplevelse som den, vi fik i Iguazu. Tak til jer, der via denne blog nærmest insisterede på, at vi skulle derop.  P.gr.a. vinteren i Argentina har vi forkortet vores ophold her til fordel for en ekstra uge i Peru, så vi har prioriteret Buenos Aires og en biltur op til Iguazu og hjem via Corrientes, Santa Fe og Tigre.  Og Iguazu var virkeligt et højdepunkt. Boede på dejlige Jasy hotel (tak, Steen og Gunver) og fik en dag på den argentinske og en dag på den Brasilianske side, sidstnævnte i solskin med regnbuer og skumsprøjt og hele svineriet. Vi har set vandfald i Sri Lanka, på Hawai, i New Zealand, i Japan og i Californien, men disse overgår dem alle. To kæmpefloder løber sammen henover et basaltplateau og falder så ned, nogle steder 90 m. Der er ca. 250 vandfald over 2,7 km, og man kan se faldene både oppefra og nedefra på de mange gangbroer.

2016_07_09-10 Iugazu 092

2016_07_09-10 Iugazu 089

2016_07_09-10 Iugazu 068

2016_07_09-10 Iugazu 045

2016_07_09-10 Iugazu 035

2016_07_09-10 Iugazu 023

2016_07_09-10 Iugazu 018

Turen mod nord og hjem via Corrientes og Santa Fe gik gennem mange km wet-lands og områder med kvæg og de argentinske cowboys, Gauchos, og køer og heste der vadede rundt i vand til bugen.

2016_07_11 Corrientes 003

2016_07_11 Corrientes 004

2016_07_12-13 Santa Fe 003

2016_07_12-13 Santa Fe 008

2016_07_14 Tigre 001

2016_07_14 Tigre 002

2016_07_12-13 Santa Fe 007

Santa Fe?  Lidt kedelig, hvis man skal være ærlig, men mange flotte huse,  og så et højst stilforvirret men hyggeligt  boutique hotel, som minsandten havde roof top hot tub…. det måtte prøves.

2016_07_12-13 Santa Fe 010

2016_07_12-13 Santa Fe 013

2016_07_12-13 Santa Fe 017

I Tigre, i deltaet 35 km fra Buenos Aires, var vejret koldt, blæsende og småregnende, så vores dag der fik vi ikke meget ud af, dog var vi på Mate museum.  Selve museert var ikke specielt ophidsende, men hele Mate historien er. Mate er argentinernes nationaldrik, en slags te, lavet på bladene fra et træ. Det drikkes af specielle kopper via et metalsugerør (sølv, når det skal være fint). Man drikker det helst som del af et socialt samvær, men man har også lige sin termokande med varmt vand under armen på gaden og på jobbet. Det er en kunstart at tilberede maten, og kopperne og sugerøret, bombilla, kommer i utallige varianter. Vi har smagt mate, de første kopper har en meget bitter sag, skulle blive bedre ved senere brygninger, men så langt nåede vi novicer ikke.

2016_07_09-10 Iugazu 109 - Copy

2016_07_14 Tigre 014 - Copy

2016_07_14 Tigre 016

2016_07_14 Tigre 017

2016_07_05-15 Buenos Aires 063

Og nu???  HJEM.  Den sidste uges tid har antennerne virkeligt været indstillet på Danmark, familie, venner, danske kartofler, lyse sommeraftener og en stille øl i haven.  Har spist den sidste middag på vores tur, på restaurant Calden del Soho, i det vidunderlige kvarter Palermo Viajo i Buenos Aires. Og skålet for en på alle måder skøn og vellykket rejse.

2016_07_05-15 Buenos Aires 070

Tak til vore trofaste læsere. Måske kommer der mere på denne blog på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *