Tromsø-Lofoten – Fiskevær og midnatssol (hvis den da kommer frem….)

Midnatssolen i det nordlige Norge er legendarisk, og stemningen er da også helt speciel, en slags solnedgangsstemning uden at den går ned. En stemning man kun nødtvungen slipper for at gå i seng ved midnatstid med en god bog – uden at tænde natlampen!

Midnatssol over Bodø

Men vejret er omskifteligt. Og vejret viste sg fra sin værste side i Troms på den ellers meget smukke ø, Senja, hvor det hele druknede i regn, kulde og blæst. Ikke meget udsyn til herlighederne, til gengæld vandfald overalt, og det havde sin egen skønhed.

Til gengæld blev Lofoten oplevet i blå himmel, bragende sol og sommertemperaturer. Fra Svolvær udgår der mange udflugter til Trollfjorden, en snæver fjord med stejle klippevægge, hvortil man sejler i godt og vel en time.

Udover at se fjorden, kan man også være heldig at se ørne, og turbådene har deres egen teknik til at opnå netop det: På vej til fjorden standses der i 10 min, og der fanges et par fisk (der er åbenbart altid bid!!!). Så fodrer man mågerne med brød, det tiltrækker ørnene som vejrer nem mad, og når de viser sig smides fiskestykker ud i håbet om at ørnene er hurtigere end mågerne. På billederne ses hvordan det lykkedes til fulde!

Der findes talrige små ”Fiskevær”,  hvoraf nogle er omdannet til kultur og overnatningssteder til ære for de mange turister, men mange er aktive fiskerihavne stadigvæk. Fælles for dem alle er de karakteristiske Rorbua huse, træhuse bygget på pæle udover vandet.

Henningsvær
Fredvang
“Kråkrslottet” ved Bøstad på Senja bruges bl.a. til kunstudstilling og til seminarer
Rorbua hotel og restaurant i Å
Rorbua og tørfiskemuseum i Å
Café ved Fiskeværs-museet i Sund

Fiskeriet betyder alt for Lofoten. I 3 måneder hver vinter passerer meget store torskestimer forbi, og der fanges massevis af torsk, som stort set alle saltes til Bacalao eller lufttørres og sælges som tørfisk. Tørring og udvælglse  af de forskellige kvaliteter til forskellige markeder er en videnskab. Således efterspørges der en kvalitet i Syd-Italien, en anden i Nord-Italien, en tredje i Afrika osv. Hovederne tørres for sig selv og sælges til Nigeria. Tørfisk er, uanset hvor de købes, en stor (og dyr) delikatesse.

Tørfisk umiddelbart før nedtagning
Fiskehoveder hængt til tørre i bundter

Infrastrukturen i denne del af Norge er imponerede. De mange øer er forbundet med broer og tunneler og gode veje. Og mange steder er der etableret billige bil-færge forbindelser. Så det er nemt at komme rundt.

Færger er effektive og billige, her Melbu-Fiskebøl færgen
Den berømte hurtigrute bruges også lokalt i Nordland

Der er mange museer, og de er faktisk rigtigt gode. Nogle er meget avancerede, andre mere primitive, men alle er meget i øjenhøjde. Og så er der jo kirkerne. Hvis man er til kirker. Men nogle er ret seværdige på hver deres måde, enten ude eller inde. Det gælder især Trondenes ved Harstad, som er meget gammel, Ishavskatedralen i Tromsø og så den flotte trækirke i Kabelvågen.

Tromsø museums Same-udstilling
Senja Trollet i Hulder med trolde i alle størrelser og afskygninger
Hurtig-rute museet i Storkmarknes
Historiske Center i Trondenes v. Harstad
Ishavskatedralen i Tromsø
Trondenes Kirke fra ca. 1400
Kabelvågen Kirke, Lofoten

Men musseer er kun til regnvejrsdage. Ellers er det bare om at nyde naturen og sceneriet, Lofoten og Troms er et pragtfuldt område at besøge, og med sollyset sat på døgndrift (når der ellers er sol!!) er oplevelsen total.

Reine
Ved Eggum
Ved Henningsvær

Dyrøya

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *