Udaipur: Søernes og farvernes by

Udaipur er så farverig, at skolebørnenes uniformer er grå brune eller beige, for at de kan findes i mylderet!! Derhjemme giver vi dem skrig-gule veste på.

Og mylder er her. De smalle gader med små butikker i siderne er  nærmest et stort bazar-område, hvor man kan købe alt lige fra bananer til gebisser, og hvor sanserne bombarderes: Scootere, motorcykler og tuc-tucer kæmper sig dyttende ud og ind mellem  kvinder i farverige sarier, gamle hellige mænd, moderne unge mennesker med næsen i deres smartphone, langur aber, æsler, yndige børn og hellige køer, der lunter uforstyrret rundt mellem det hele.

Heldigvis for denne kvindes lunger er der ikke maskeringsforbud i Udaipur…

Men det særlige ved Udaipur er de søer, som byen slynger sig omkring. Den centrale by vender sig imod en af søerne, og der er hundrede vis af restauranter og hoteller med enten tag terrasser med udsigt over søerne eller med placering ned til søen.

Den helt store attraktion her er det utrolige City Palace, der naturligvis ligger ned til søen, og som har knopskudt gennem århundreder. Et besøg på the City Palace Museum består af en travetur gennem gange, courtyards, værelser, kældre og trapper gennem det ene dekorerede rum efter det andet.  Og så et ganske smukt tempel, Jagdish Templet, hvor gamle koner kæmper sig op af de stejle trapper for at bede en bøn.  Og nogle meget smukke parker. Nåh ja, også et museum med verdens største turban….

City Palace
City Palace
City Palace
City Palace
Jagdish templet midt i byen
Saheliyo Ki Badi garden
Bagore Ki Haveli museet, verdens største turban (150 meter lang)

Her er i disse områder turister, men de fylder i resten af byen ikke meget, og interessen og venligheden overfor os lang-næser er overvældende. Det er almindeligt, at de indiske mellemklasse-turister vil fotograferes sammen med os, og det er fra de lokale kun smil og venlige tilråb man får, selvom der i de ret få turistede områder naturligvis gøres ihærdige forsøg for at få pengene op af lommen på os  (altså på den lovlige måde).

Storesøster stillede sig stolt op med lillesøster til fotografering

Vi bor på et lille familie-drevet hotel, Mewari Villa, med 6 værelser, søde værtsfolk og en lille restaurant, hvor de laver alt maden helt fra grunden. Det sker på deres overdækkede tagterrasse, eller det endnu højere liggende lille plateau med et par borde. Og da hotellet i forvejen ligger på en bakketop, er der en hel formidabel udsigt over søerne og bjergene.  Det er her vi spiser morgenmad i en time hver morgen med flokke af grønne parakitter susende hen over hovederne og langur-aberne tumlende i trækronerne tæt på. Hotellets nære omgivelser er absolut intet at skrive hjem om, men Sameer, som værten hedder, vedligeholder det lille hotel perfekt. Og alt interessant i byen ligger i gå-afstand.

Merawi Villa Hotel
Marawi Villas lille topterrasse

 

Billigt er her jo, det er svært at bruge mere end 150 kr tilsammen på at spise ude, og vores hotel her koster 100 kr for et virkeligt pænt dobbeltværelse med bad. Og maden er god overalt.

Thali, en slags indisk ristaffel…

Og så er her en infernalsk larm af musik og sang. Private, der holder stort bryllup, og især dem der er noget, har fuld udblæsning på højtalere, der drøner ud over en stor del af byen i flere timer. Og når de ikke er på, så bryder en sand koncert løs flere gange om dagen, hvor muslimer, kristne og hinduer brager deres budskaber ud gennem højtalere over den stakkels befolkning. Det sidste er til at bære, det første er ikke, larmen fra indisk popmusik i Roskildestyrke er helt enkelt mentalt usundt.

Vi har hørt om en  lidt foruroligende “Muslim Bashing”.  Indien fremstår jo som landet, hvor Hinduer, Muslimer og Kristne (og også buddhister) lever fredeligt side om side. Men under overfladen lurer spændingerne, og der køres på muslimerne  med støtte højt oppe fra. Her i byen fik det for en ugestid siden ifølge Sameer den sørgelige effekt, at en muslim, der havde taget en hellig ko med hjem for at malke den, blev beskyldt for at ville slagte den og blev dræbt på stedet, han var eneforsørger af kone, børn og en syg moder.  Ingen synes at gøre noget ved det. Det er virkeligt trist med denne ubegribelige vrede mod muslimer, som vi jo også kender hjemmefra.

Nu går turen videre til Bundi, en togtur på 5 timer…..

 

Argentina… ingen tango men Iguazu !!

Altsåååååå… de danser da ikke tango på gader og pladser og hænger ud på fortovsrestauranterne til ud på natten. Det står der ellers i guiden, og adskillige af jer har skrevet det samme i kommentarerne på bloggen, Det kan jo muuuuligvis hænge sammen med, at vi er kommet til Buenos Aires midt om vinteren, det er lidt halvkoldt og forblæst at være storbyturist lige nu, og det er synd for oplevelsen af en ualmindelig flot by. Men heldigvis er vi blevet inviteret til at bo hos Mogens’ tidligere kollega Jorge Boll og hans kæreste Eulalia i deres hyggelige hus. Her ladede vi op nogle dage inden vores roadtrip til Iguazu vandfaldene på grænsen til Brasilien, og her sluttede vi også af inden vi for sidste gang fandt Roundtheworld-billetten frem. Vi fik set både maleriske San Telmo, stilige Recoleta (bl.a. med den berømte kirkegård hvor også Evita ligger), levende Palermo Viajo, den supermoderne havn, Puerto Madero, kulørte La Boca (med en smule tango på restauranterne!!) og det store mondæne centrum med de flotte klassiske bygninger.

2016_07_05-15 Buenos Aires 029

2016_07_05-15 Buenos Aires 021

2016_07_05-15 Buenos Aires 018

2016_07_05-15 Buenos Aires 017

IMG_0900

2016_07_05-15 Buenos Aires 032

IMG_0909

 

2016_07_05-15 Buenos Aires 060

2016_07_05-15 Buenos Aires 049

2016_07_05-15 Buenos Aires 056

2016_07_05-15 Buenos Aires 061

2016_07_05-15 Buenos Aires 068

Efter over 6 måneder i 12 lande havde vi ikke forventet en så fuldstændig overrumplende oplevelse som den, vi fik i Iguazu. Tak til jer, der via denne blog nærmest insisterede på, at vi skulle derop.  P.gr.a. vinteren i Argentina har vi forkortet vores ophold her til fordel for en ekstra uge i Peru, så vi har prioriteret Buenos Aires og en biltur op til Iguazu og hjem via Corrientes, Santa Fe og Tigre.  Og Iguazu var virkeligt et højdepunkt. Boede på dejlige Jasy hotel (tak, Steen og Gunver) og fik en dag på den argentinske og en dag på den Brasilianske side, sidstnævnte i solskin med regnbuer og skumsprøjt og hele svineriet. Vi har set vandfald i Sri Lanka, på Hawai, i New Zealand, i Japan og i Californien, men disse overgår dem alle. To kæmpefloder løber sammen henover et basaltplateau og falder så ned, nogle steder 90 m. Der er ca. 250 vandfald over 2,7 km, og man kan se faldene både oppefra og nedefra på de mange gangbroer.

2016_07_09-10 Iugazu 092

2016_07_09-10 Iugazu 089

2016_07_09-10 Iugazu 068

2016_07_09-10 Iugazu 045

2016_07_09-10 Iugazu 035

2016_07_09-10 Iugazu 023

2016_07_09-10 Iugazu 018

Turen mod nord og hjem via Corrientes og Santa Fe gik gennem mange km wet-lands og områder med kvæg og de argentinske cowboys, Gauchos, og køer og heste der vadede rundt i vand til bugen.

2016_07_11 Corrientes 003

2016_07_11 Corrientes 004

2016_07_12-13 Santa Fe 003

2016_07_12-13 Santa Fe 008

2016_07_14 Tigre 001

2016_07_14 Tigre 002

2016_07_12-13 Santa Fe 007

Santa Fe?  Lidt kedelig, hvis man skal være ærlig, men mange flotte huse,  og så et højst stilforvirret men hyggeligt  boutique hotel, som minsandten havde roof top hot tub…. det måtte prøves.

2016_07_12-13 Santa Fe 010

2016_07_12-13 Santa Fe 013

2016_07_12-13 Santa Fe 017

I Tigre, i deltaet 35 km fra Buenos Aires, var vejret koldt, blæsende og småregnende, så vores dag der fik vi ikke meget ud af, dog var vi på Mate museum.  Selve museert var ikke specielt ophidsende, men hele Mate historien er. Mate er argentinernes nationaldrik, en slags te, lavet på bladene fra et træ. Det drikkes af specielle kopper via et metalsugerør (sølv, når det skal være fint). Man drikker det helst som del af et socialt samvær, men man har også lige sin termokande med varmt vand under armen på gaden og på jobbet. Det er en kunstart at tilberede maten, og kopperne og sugerøret, bombilla, kommer i utallige varianter. Vi har smagt mate, de første kopper har en meget bitter sag, skulle blive bedre ved senere brygninger, men så langt nåede vi novicer ikke.

2016_07_09-10 Iugazu 109 - Copy

2016_07_14 Tigre 014 - Copy

2016_07_14 Tigre 016

2016_07_14 Tigre 017

2016_07_05-15 Buenos Aires 063

Og nu???  HJEM.  Den sidste uges tid har antennerne virkeligt været indstillet på Danmark, familie, venner, danske kartofler, lyse sommeraftener og en stille øl i haven.  Har spist den sidste middag på vores tur, på restaurant Calden del Soho, i det vidunderlige kvarter Palermo Viajo i Buenos Aires. Og skålet for en på alle måder skøn og vellykket rejse.

2016_07_05-15 Buenos Aires 070

Tak til vore trofaste læsere. Måske kommer der mere på denne blog på et senere tidspunkt.

Bolivia-og tilbage til Peru

Ultrakort smuttur til Bolivia for at se La Paz, ultrakort fordi problemer i forbindelse med nogle demonstrationer gjorde, at vi skulle ud af byen en tidlig morgen kl. 4 en dag før tiden. Så det blev til 2 nætter og en hel dag i La Paz. Og det var naturligvis for lidt. Byen ligger i 3500-4200 meters højde og har et system af ski-kabiner fra Dobbelmayr i stedet for en metro…meget flot tur op og ned…Ellers malerisk og hyggeligt og fortsat mange bowlerhatte på kvinderne selvom stråhattene er ved at tage over….

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 023

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 024

Og så var der lige Gusto, Claus Meyers gourmetrestaurant og sociale projekt i La Paz med dansk køkkenchef som er udnævnt til en af Latinamerikas bedste restauranter. Tro mod Peruvianske råvarer og traditioner og alligevel typisk Meyer, helt anderledes. Det var enormt godt. Her er en af de 7 retter.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 046 Gustu

Vejen til og fra grænsen til Peru gik via Cobacabana, ikke noget at skrive hjem om, men en times sejltur ud til Isla del Sol i Titicacasøen var til gengæld meget smuk og vandreturen på en høj æselsti ligeså.

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 017 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 012 Isla del Sol

2016_06_21 Bolivia Cobacabana 009

Vi passerede også Strait of Tiquina, hvor vi selv blev færget over i en lille båd sammen med vore unge medpassagerer (som havde kanon tømmermænd), mens bussen med alt hvad vi ejer, blev fragtet over på en tømmerflåde !! Lave en bro? Nej tak ifølge det åbenbart stærke lokale samfund, der lever af det nuværende system.

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 052 Strait of Tiquina

2016_06_21-23 Bolivia La Paz 049 Strait of Tiquina

Tilbage i dejlige Peru, hvor de altid har en festival, denne gang i Puno. Vi ved  ikke, hvad det er de fejrer hele tiden, men et langt optog af de mindste børn var i hvert fald uhørt nuttet.

2016_06_19-21 Peru Puno 006

2016_06_24 Peru Puno 026

2016_06_24 Peru Puno 016

Puno ligger som Cobacabana ved Titicacasøen, og ud for byen ligger de berømte flydende (men forankrede) siv-øer, som er lavet af rødder fra siv og dækkes med et nyt lag siv hver uge. Indtil for 10 år siden var de mange små øer, der er bundet sammen, aktive små samfund som solgte fisk til fastlandet. Nu æder de selv fiskene og lever i øvrigt af turismen, som er sat så meget i system, at det er blevet lidt kedeligt. Men det var sjovt at se på en 2 timers tur.

2016_06_24 Peru Puno 014

2016_06_24 Peru Puno 013

Turen til Arequipa fra Puno er meget flot, går op i 4600 meters højde og det meste af turen er på en højslette. Med super blå bjergsøer med bl.a. flamingoer og masser af alpacaer, og så til sidst et stort naturreservat hvor vikunjaerne lever vildt, de er i familie med lamaer og alpacaer, men leverer den fineste uld overhovedet, verdens dyreste og blødeste. De har været udrydnings-truede, men er det ikke mere. Prisen på en lille trøje er dog10.000 kroner…..

2016_06_25 Arequipa 001

2016_06_25 Arequipa 007

2016_06_25 Arequipa 010

2016_06_25 Arequipa 011

2016_06_25 Arequipa 078

Arequipa er en herlig Colonial by, bygget i de vulkanske, hvide sten , sillar, og med et hav af smukke lave bygninger og ikke mindst gårde, som rummer banker, shops og restauranter. Og Plaza de Armas er nok den smukkeste af slagsen vi har set, med 2 etagers kolonnader til 3 sider og den smukke katedral til den fjerde, Og med open air præstesamtaler og skrive service for analfabeter. På skrivemaskine….

2016_06_25 Arequipa 024

2016_06_25 Arequipa 077

2016_06_25 Arequipa 091

2016_06_25 Arequipa 020 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 060 Plaza de Armas

2016_06_25 Arequipa 075

2016_06_25 Arequipa 096 Plaza de Armas

Santa Catalina klosteret fra 15.årh. på 20.000 kvadratmeter er en hel landsby bag mure, som indtil jordskælvet i 1960 var et aktivt kloster uden mange forandringer. Nu er det åbnet for offentligheden, og fremstår som dengang. Meget smukt og seværdigt.

2016_06_25 Arequipa 028 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 030 Santa Catalina klosteret

2016_06_25 Arequipa 037 Santa Catalina klosteret

Og nu da vi havde fået smag for gourmetrestauranter, så snuppede vi lige Chicha og Zig Zag i Arequipa, super lækre begge to, især var der en vild dessert, en hul chokoladekugle som forvandlede sig når der blev hældt varm chokolade over, vi siger ikke mere…skal prøves….

2016_06_25 Arequipa 057 Restaurant Chicha

2016_06_25 Arequipa 117 Zig Zag

2016_06_25 Arequipa 118a Zig Zag

Ved Ica ligger Huacachina, tæt på den ret store og vist kedelige by, men alligevel isoleret som oase midt i sand-dynerne som tårner sig op over den lille lagune med hoteller og restauranter omkring. Rigtig ørkenstemning, især hvis man som vi brugte 30-40 minutter til at kravle op på toppen. De unge kørte på ski og snowboard ned af de stejle klitter. Det besluttede vi os for at være for gamle til.

2016_06_29-30 Huacachina 005 Hotel Huacachinero

2016_06_29-30 Huacachina 011a

2016_06_29-30 Huacachina 011b

2016_06_29-30 Huacachina 013

2016_06_29-30 Huacachina 020

Bortset fra flyveturen Lima-Cusco har vi rejst med Peru Hop, et ret nyt amerikansk drevet busselskab, hvor man køber den samlede billet og så kan hoppe af og på og benytte sig af deres organiserede ture på destinationerne, skide godt koncept. De bragte os også til Paracas, syd for Lima, hvor vi sejlede i speedbåd ud til Ballestas Islands, Perus ”mini-Galapagos” som de siger. Det var virkeligt fantastisk. Ikke stort, men på de små klipper, flere undergravede og gennemhullede af havet var der næsten en million fugle, og også pingviner, søløver, pelikaner og delfiner. Pelikaner var der også mange af inde i havnen…

2016_06_31 Paracas 015

2016_06_31 Paracas 018

2016_06_31 Paracas 022

2016_06_31 Paracas 025

2016_06_31 Paracas 031

2016_06_31 Paracas 043

2016_06_31 Paracas 046

2016_06_31 Paracas 057

2016_06_31 Paracas 061

Nu står Argentina for tur, men vi nåede lige at få et par dage igen i Lima og se det helt igennem pragtfulde Larco museum. Skal der kun ses et museum i Lima, så er det dette. Og husk at spise på restauranten.

2016_06_07-11 Lima 088

Peru – sjove hatte, inkaer og alpacaer

Fra Costa Ricas tropevarme henover Andesbjergenes sneklædte tinder med blå gletchere – et vildt syn.

Peru har varme dundyner, brød uden sukker, ost, smukke tekstiler, skøn uld, sans for indretning, dejlig mad, god kaffe, cocate, mild og venlig befolkning, skønne unger, der kigger frem fra posen på deres mors ryg, fantastisk natur og….. pisco sour. What’s not to like (det skulle lige være lidt for mange panfløjter).  Her er forfærdelig rart at være – og så smukt.

Lima er ikke grunden til, at man kommer til Peru, og især kriminaliteten er hæmmende for at opleve byen, som ellers har et spændende centrum.

2016_06_07-11 Lima 019

2016_06_07-11 Lima 020

2016_06_07-11 Lima 025 - Copy

Men i rolige og dejlige Mireflores, der ligger ud til de imponerende skrænter ned til Stillehavet, er der rart og trygt at opholde sig i, især når man bor på et hotel som vores, med værelser ud til svalegange med små pladser på, over en atrium gård og det hele pakket ind i vilde mængder af grønne planter og blomster.

2016_06_07-11 Lima 004

2016_06_07-11 Lima 001

Der dukkede en ukendt faktor op, da vi fik læst på lektierne. Højdesyge er en reel risiko, når man befinder sig i Andesbjergenes tynde luft, allerede fra 2400 m kan det give problemer, så man er nødt til at lægge ruten, så man langsomt kommer højere og højere op og bruger nogle dage hvert sted for at akklimatisere. Alkohol, kaffe og cigaretter er stillet på standby og erstattet af te på cocablade. Vi gider ikke blive syge.

Ollantaytambo, 2800 m, vores hjem i 4 nætter. En hyggelig landsby, bygget af inkaerne og beboet siden 1300-tallet, med egen mini-Machu Picchu. Og så ramte vi helt tilfældigt en alpaca-fødsel.

2016_06_11-14 Ollantaytambo 028

2016_06_11-14 Ollantaytambo 029

2016_06_11-14 Ollantaytambo 030

2016_06_11-14 Ollantaytambo 065

2016_06_11-14 Ollantaytambo 122

2016_06_11-14 Ollantaytambo 115

2016_06_11-14 Ollantaytambo 127

2016_06_11-14 Ollantaytambo 069

2016_06_11-14 Ollantaytambo 082

2016_06_11-14 Ollantaytambo 084

2016_06_11-14 Ollantaytambo 097

2016_06_11-14 Ollantaytambo 102

Machu Picchu, 2400 m, tjek! Anders og Mette vandrede på inca-trailet hertil over 4-5 dage engang. Seniorbackpackerne tog tog og bus! Det var såmænd anstrengende nok at vandre op til solporten og bevæge sig rundt i ruinerne i bagende sol og tynd luft. Men det var stort at se, hvordan inkaerne har bygget en hel by på en bjergtop i junglen og anlagt agerterrasser på nærmest lodrette bjergvægge. Det var besværligt og dyrt at komme derop, og vi måtte lide med Perus kedeligste hotelværelse, men det var det hele værd…

2016_06_14-15 Machu Picchu 018

2016_06_14-15 Machu Picchu 031

2016_06_14-15 Machu Picchu 039

2016_06_14-15 Machu Picchu 072

2016_06_14-15 Machu Picchu 053

2016_06_14-15 Machu Picchu 073

2016_06_14-15 Machu Picchu 022

2016_06_14-15 Machu Picchu 075

The road to Cusco. Henover sletten i Sacred Valley med sneklædte tinder og gletsjere som kulisse. Og som bonus de fantastiske salt-terrasser i Salinas, hvor et lille vandløb bliver til tusinde små saltdamme bygget i terrasser på Inkaernes tid, men stadigvæk aktivt. Og Inkaernes landbrugs-eksperimentarium i Moray bygget som cirkulære terrasser for at vurdere højdernes indvirkning på væksten. Som ekstra bonus en dejlig dame fra torvet i Moras.

2016_06_16 Peru Maras og Moray 065  2016_06_16 Peru Maras og Moray 014

2016_06_16 Peru Maras og Moray 052

2016_06_16 Peru Maras og Moray 049

Cuzco, 3326 m, 21 grader om dagen og 0 grader om natten, vi er lidt klimaforvirrede. Men sikken en by! Beboet siden inkaerne anlagde den midt i 1400-tallet, og hele den historiske bydel hviler på inkaruiner, der stikker frem overalt, og de smalle gader er pigstensbelagte. Spanierne byggede ovenpå inkaernes bygninger og tilførte kæmpekatedraler med så meget guld og malerier, at man får nok. Meget, meget hyggelig by at være i, og på andendagen brød hele byen ud i folkefest med utallige dansegrupper med unge fra universiteterne i området. Det var så bare begyndelsen, som gled over i et kæmpe karneval dagen efter, og varede i 3 dage….

2016_06_16-19 Peru Cuscco 039

2016_06_16-19 Peru Cuscco 051

2016_06_16-19 Peru Cuscco 054

2016_06_16-19 Peru Cuscco 058

2016_06_16-19 Peru Cuscco 063

2016_06_16-19 Peru Cuscco 127

2016_06_16-19 Peru Cuscco 007

IMG_0027

IMG_0097

2016_06_16-19 Peru Cuscco 023

2016_06_16-19 Peru Cuscco 075

2016_06_16-19 Peru Cuscco 082

2016_06_16-19 Peru Cuscco 088

2016_06_16-19 Peru Cuscco 016

2016_06_16-19 Peru Cuscco 038

2016_06_16-19 Peru Cuscco 120

2016_06_16-19 Peru Cuscco 103

2016_06_16-19 Peru Cuscco 096

En udflugt fra Cusco med deletaxa 45 minutter op til næsten 4000 meters højde, til Chincheo med søndagsmarked, kirke bygget på Inkafundament og vidunderlige Inka terasser….og bagende varm sol…

IMG_0015

IMG_0014

IMG_0010

IMG_0023

IMG_1219

Nu sidder vi ved pejsen på Andariego hotel i Cuzco og venter i pejsens varme (her er koldt om aftenen) på at det er tid for natbussen til Puno ved Titikaka søen, endnu højere end her….

IMG_0120 [2481063]

Sendt fra min iPhone

Costa Rica-Pura Vida

“En kirke? Skide være med den, lad os få noget kaffe”. Citat: Karin. Hmm. Lyder jo egentligt, som om vi nu endeligt har fået nok, men nej. Kirkerne i Cost Rica er ikke specielt interessante, men det er deres kaffe. Superlækker, og selvom de eksporterer det meste af det bedste, er der masser tilbage. Et land, som afskaffede millitæret for 80 år siden, som afbrød de diplomatiske forbindelser med Østrig, da frihedspartiet fik magt, og som er oppe på 75% vedvarende energi, kan ikke være helt tosset. Og det er det heller ikke. Bortset fra kaffen og anstændigheden som nation, så overvældes vi af en total frodig flora, et væld af eksotiske dyr og fugle i fri dressur og nogle strande og kystlinjer så smukke,  så man taber kæbe og mund (igen).

Costa Rica har mange nationalparker, vi nåede 4: Cano Negro, Arenal Volcano ved La Fortuna,  Monteverde og Manuel Antonio , og fik set stort set alt hvad vi havde håbet på af wild life.

Det blev til Howling Monkeys, Spider Monkeys, Capuchin Monkeys, Vaskebjørne, Agouti,  Leguaner, Coral snakes, Cayman alligatorer, skildpadder og bladskærer-myrer,  blandt andet. (Slangebilledet nedenfor er snyd, der er glas imellem, og det er en Boa, men slanger er ikke nemme at få lov at se, og når det som for os lykkes, er det svært at få gode billeder)

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 095

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 078

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 066

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 063

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 023i

2016_05_25-29 La Fortuna 081

2016_05_25-29 La Fortuna 078

2016_05_25-29 La Fortuna 045

Lidt af et scoop fik vi, et dovendyr på jorden.  Dovendyret består næsten kun af tarme til at fordøje alle de blade, den spiser. Den har meget få muskler. Bor i en trægruppe, hvor den spiser og sover og kommer kun ned en gang hver 8. dag for at komme af med sin afføring,  som den dækker til ved træets fod.  Således  gøder den det træ den lever af. Vi faldt nærmest over den i Manual Antonio og fik nogle sjældne close ups af dette mærkelige men nuttede dyr.

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 053

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 057

Og så var der det flyvende, først og fremmest nationalfuglen  Quetzal spottet i Monteverde, og tukanen, men også papegøjer, pianofugle, kingfishers,  kolibrier og et hav af andre smukke fugle og sommerfugle samt gribbene udenfor vore vinduer i Manuel Antonio. 4 af billederne er, som det kan ses, taget af Nick fra Rumænien, som laver naturdokumentarer, og som vi fulgtes med i Monteverde parken.

nciorogan.com
nciorogan.com

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 048a

nciorogan.com
nciorogan.com

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 024f

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 102

nciorogan.com
nciorogan.com

2016_05_25-29 La Fortuna 067

2016_05_25-29 La Fortuna 065

2016_05_25-29 La Fortuna 056

nciorogan.com
nciorogan.com

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 089

Der er forskellige slags skove her. Regnskoven (eller “wet forest”) som næres ved regnvand, og så cloud forest, som næres af skyer fra den caribiske kyst,  der fortættes over skovene om eftermiddagen. De findes mest midt i landet, hvor skyer fra den caribiske side rammer bjergene, bl.a. i Monteverde. Sidstnævnte driver af fugt, selvom det ikke regner. Begge er ufattelig frodige,  planter og snyltere lægger sig ovenpå hinanden. Nationalparkerne har kortere eller længere anlagte trails,  som man selv kan gå rundt på. Og det er en utrolig dejlig fornemmelse at gå rund i denne overflod af vegetation og wild life…. 

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 076a

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 088

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 070a

 

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 112

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 091 2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 010a

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 074a

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 089

 Storslåede udsigter over vulkaner, cloud forests og regnskove hører med….

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 022

2016_05_25-29 La Fortuna 025

Vi havde også store udsigter på hotellerne: La fortuna med vulkanen Arenal i baggrunden, Monteverde hvor vi boede med udsigt til bjerge og incoming clouds og i  Manuel Antonio med  udsigt til regnskoven fra oven,  kysten  dybt nede og det store Stillehav bredt ud foran os…. masser af gribbe under os og i øjenhøjde…

2016_05_25-29 La Fortuna 100

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 018

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 024b (2)

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 102

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 097

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 024j

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 017

I Manuel Antonio går regnskoven og parken helt ned til den utrolige kystlinie.

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 084

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 085

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 091 2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 042

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 039

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 038

Vejret? Regntid, hvilket betød tropiske regnskyl og kraftige lyn og ditto bulder og brag fra sidst på eftermiddagen, faktisk smadder flot, men ellers stegende hedt og delvist sol. 

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 024k

Så var der lige kaffen: Vi var på en kaffe- sukker- og chokolade tur, interessant, og vi fik en del at vide om forskel på kaffekvaliteter og brændinger. Det var en af utallige tours, som man overalt i Costa Rica bliver konfronteret med.  Desværre er det småt med statslig turistoplysning, og rigtigt meget er lagt i private hænder, så man kan komme til at bruge mange penge på transport, guider, organiserede ture etc. Vi tog nogle af dem, og klarede os selv for resten. Og en af dem var kaffeturen. Men da alt er relativt dyrt i Costa Rica, droppede vi de arrangerede transporter og tog de udmærkede og meget billige busser. Prisen  var bl.a. at skulle op klokken 6 for at fange en offentlig bus, på bjergvejen i Monteverde på vej sydover til Manuel Antonio.

2016_05_25-29 La Fortuna 095

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 037

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 039

2 negative ting, udover den voldsomme kommercialisering:  Mange biler og især motorcykler  larmer helt urimeligt, da det åbenbart accepteres, at mange af dem kører helt uden lydpotter. selvom det vist er ulovligt. På bare lidt trafikerede veje og i de mindre byer er det en voldsom plage, især hvis man bor tæt på en sådan vej.  Den anden er tyverier. Man advares konstant om risikoen, og desværre fik vi syn for sagn. Karin fik revet sin tynde guldhalskæde af på gågaden i San Jose. Uheldigvis lykkedes det politiet på forunderlig vis at fange de 3 involverede, hvilket betød at vi tilbragte 8 timer hos politiet og senere dommervagten aht efterforskningen. Vi blev på ingen måde behandlet  hensynsfuld. Guldkæden er ikke fundet, og sagen er efterfølgende henlagt. Eneste formildende omstændighed var Mary fra dommervagten, som hjalp os. Før afrejsen fra San Jose til Peru spiste vi middag med hende og en ven, Roberto, rigtigt hyggeligt.

2016_05_21-24 San Jose 011

IMG_9562

Men politi og røvere kan ikke tage en vidunderlig oplevelse i Costa Rica fra os. Og der blev bl.a. også tid til at  hygge os med Mike og Pip  fra New Zealand, få dobbelt pinacolada ved poolside (Happy hour), se Champions Legue-finale på Los Amigos bar i San Elena og bade ved Manuel Antonio.

2016_05_25-29 La Fortuna 096

2016_05_25-29 La Fortuna 102

2016_05_28-31 Costa Rica Monteverde 020

2016_05_31-06 Costa Rica Manuel Antonio 075

Nu er vi lige arriveret på El Patio Hostel i Mireflores i Lima, Peru, Karin har slået flik flak af begejstring, på billedet ses hvorfor……

IMG_9578

California sun? Hmmmm

Det er muligt at solen altid skinner i Californien, men nogen må have glemt det. Er på vej til Costa Rica nu og forlader San Francisco i stiv kuling og 12 grader. Vejret har været meget op og ned, og vi har haft både sol, varme, kulde, tåge og regn.  De siger herovre at det er den værste Maj i mands minde. Men det har på ingen måde spoleret en dejlig oplevelse af the West Coast. Og så var det unægtelig stort at vi i halvdelen af tiden var sammen med Anders og Vera.

IMG_9066

Besøg hjemmefra er et uhyre velkomment indslag i vores round the world projekt, havde Jeppe i Tokyo og nu Anders og Vera i LA  i 10 dage.  Tiden med dem var virkeligt dejlig og afslappet. Med ophold i et typisk wooden beach house ved Hermosa Beach i LA og udflugter til bl.a. Santa Monika og Hollywood, i herlige Dophin Cove resort i Anaheim (ved dejlige Disneyland)  med pool og spa og golfputtebane og jeg skal gi dig ska jeg, og Veras yndlingsprinsesser et par blokke væk,   og i San Diego, med den berømte og meget smukke Zoo (med magelige Pandaer !!) og imponerende Sea World med alt hvad den kunne trække af meget amerikanske shows med delfiner, spækhuggere og søløver. Senere har vi læst en del kritik af Sea world  for deres håndtering af spækhuggerne. Der er kommet en dokumentar, Blackfish, som handler om en af spækhuggerne, som dræbte sin træner. De lukker netop det show med udgangen af denne sæson.  Vi nød de 10 dage alle 4, hvilket skulle fremgå nedenfor. For mange billeder af Vera? Overhovedet ikke. I aner ikke hvor mange der er sorteret fra……

2016_05_02-06 California 191

2016_05_02-06 California 152c1

2016_05_02-06 California 189

2016_05_02-06 California 178

2016_05_02-06 California 162

2016_05_02-06 California 289

2016_05_02-06 California 298

2016_05_02-06 California 214

2016_05_02-06 California 208

2016_05_02-06 California 248

2016_05_02-06 California 240

2016_05_02-06 California 221

2016_05_02-06 California 294n

2016_05_02-06 California 294f

2016_05_02-06 California 279

2016_05_02-06 California 309

2016_05_02-06 California 318

IMG_0008a

IMG_0013

IMG_0023

IMG_0066

Før og efter fik vi set andet. San Francisco er som mange ved en herlig by, og vi fik turet de fleste af de bedste bydele i de 4 dage vi var der, fik travet frem og tilbage over Golden Gate i klip-klappere (tilbage fordi vi havde overset at der ingen busser gik men som belønning fik vi set en vaske ægte hval krydse under broen med sin unge), set Fishermans Wharf med de mange sæler på Pier 39, kørt i gamle sporvogne og caple cars, nydt udsigten over byen, drukket drinks på Comstock, set Hippiebevægelsens arnested ved Heights/Asburry, besøgt Beatnick museet  og oplevet den showagtige messe i Glide Memorial Church, hvor Prince bl.a. blev mindet og sammenlignet med Jesus. Ja hvorfor ikke…..de var begge noget for sig selv, som det blev sagt.

2016_04_27-01 San Francisco 031

2016_04_27-01 San Francisco 046

2016_04_27-01 San Francisco 018

2016_04_27-01 San Francisco 066

 

2016_04_27-01 San Francisco 112

2016_04_27-01 San Francisco 104

2016_04_27-01 San Francisco 138

2016_04_27-01 San Francisco 139

2016_04_27-01 San Francisco 168

2016_04_27-01 San Francisco 169

Bagsiden af medaljen var de mange hjemløse, som ikke er særligt flatterende for en by der ellers bryster sig af frisind og social ansvarlighed. Der er omkring 7000 af dem, og de præger bybilledet overalt, om dagen i parkerne og om natten i forretningernes indgange og på gaderne.  En del hjemløse var også mentalt forstyrrede. Hvad er årsag og hvad er virkning?

2016_04_27-01 San Francisco 103

Yosemite Valley i den store nationalpark gav mulighed for at opleve store vandfald, majesætiske klipper og for næsten at træde på en slange (som vi i bakspejlet gerne havde villet kunne prale med var en klapperslange, men billedet viser nok noget andet og mindre farligt…..)

2016_05_02-06 California 046

2016_05_02-06 California 027

2016_05_02-06 California 023

2016_05_02-06 California 001

Legendariske Highway One langs kysten er jo enestående. Starten var nedslående, med kulde og skyer, men turen blev flot. Ind imellem også vejret. Vi tog hele turen fra San Francisco til LA, incl. 17 miles drive ved Monterrey, med overnatninger i meget checkede og smukke Carmel hvor Clinten har været borgmester og vist nok bor, og så i Ventura, men fik på vejen set både surfere i Santa Cruz, omkring 1000 sø-elefanter i Big Sur, smukke kystlinier og de store stillahavsdønninger der slå ind på kysten med imponerende kraft.

2016_05_02-06 California 112

2016_05_02-06 California 108

2016_05_02-06 California 105

2016_05_02-06 California 124

2016_05_02-06 California 099

2016_05_02-06 California 095

2016_05_02-06 California 091

2016_05_02-06 California 054

2016_05_02-06 California 066

Vi måtte jo idyrke nationalfølelsen i Solvang når vi nu kom lige forbi, det var næsten for meget, men sjovt at se kinesiske turister stå og tage billeder af Atterdags plads og Mortensen bageri.

2016_05_02-06 California 131

Var også på besøg.  Dels i San Diegp hos Vicki Vollmond og Scott, hvor vi var inviteret til dejlig middag og en overnatning, og så hos  fætter Carsten, Helle og Hannah i Altadena, hvor vi boede og blev beværtet i to herlige dage og bl.a. fik set  Pasadena og det imponerende Getty Center, kunstmuseum med en utrolig flot beliggenhed og ditto arkitektur af Richard Meyer. Fra Carsten og Helle styrede vi tilbage til San Francisco med en overnatning i smukke (og rige) Santa Barbara

2016_05_02-06 California 142

IMG_9106

IMG_9080

Efter 2 måneder i mere velkendte kulturelle rammer, skal vi nu igen opleve noget helt andet i mellem og sydamerika, Vi har nydt “de ordnede forhold” og det, at vi i disse 2 måneder har boet i Camper eller lejlighed det meste af tiden, hvor vi kunne lave vores egen mad.

2016_05_02-06 California 206

Men vi glæder os til nye eventyr, og nej, vi er ikke kørt trætte endnu….Costa Rica er næste stop, har forlænget her, på bekostning af en af ugerne i Argentina, hvor det jo faktisk i den grad er vinter når vi kommer……Vi har dog samlet forlænget hele turen med en ugestid og har pt planlagt hjemkomst d. 18/7.

Now boarding……..

Blue Hawai

De billeder, man har på nethinden af en frodig tropisk ø, stemmer helt overens med oplevelsen af Maui, Hawais næststørste ø. Frodigheden, farverne, de gyldne strande, vandfaldene, regnskoven, vulkankraterne…. øjnene bliver konstant forkælet, og tropeluften og det skønne vand er en nydelse.

 Udsigt fra vores hyggelige lejlighed ved Kihei,  et stenkast fra “vores egen” strand.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 004

2016_04_20-26 Hawaii Maui 029

2016_04_20-26 Hawaii Maui 012

2016_04_20-26 Hawaii Maui 009

Midt på øen ligger vulkanen Haleakala i 3055 meters højde. Den har formet 75% af Maui. Sidste udbrud menes at have været i 17.årh. Man kan køre hele vejen op igennem et konstant skylag og kigge ned i krateret, et fantastisk syn af farver og former og ganske goldt.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 027

2016_04_20-26 Hawaii Maui 017

“The road to Hana” – det lyder som en bog- eller filmtitel, men er en must-do køretur på østsiden af Maui ud til den lille by Hana. Som med så meget andet her i livet er det vejen og ikke målet, der er det vigtige, og hvilken vej! Smal, snoet langs kysten og med udkigspunkter, vild regnskov, masser af vandfald, bambusskove, eucalyptustræer og vilde planter, som vi kender fra potteplanterne i DK, men som her bliver hushøje.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 036

 2016_04_20-26 Hawaii Maui 065

2016_04_20-26 Hawaii Maui 067

2016_04_20-26 Hawaii Maui 068

2016_04_20-26 Hawaii Maui 047

2016_04_20-26 Hawaii Maui 055

2016_04_20-26 Hawaii Maui 044

2016_04_20-26 Hawaii Maui 040

Flere steder kunne man bade i pools ved vandfaldene – her forcerer jeres udsendte tappert et overgangssted for at komme op til et poolområde.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 060

På vejen sad en kvinde, der flettede skåle af kokosblade og en lille hawaifamilie med skønne unger. Kun 10% af Hawais befolkning er efterkommere af det oprindelige folk. 38% er asiater og 24 % hvide.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 046

2016_04_20-26 Hawaii Maui 048

2016_04_20-26 Hawaii Maui 042  2016_04_20-26 Hawaii Maui 041

Ved vejkanten sælger Coconut Glenn virkelig gode is lavet af kokosmælk – til en pris, som var det Torvehallerne, han huserede i. Alt i Hawai er vanvittigt dyrt. 95% af madvarerne bliver fløjet eller sejlet herover, hvilket betyder priser, der får Norge til at ligne Netto.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 033

Strandene er vidundelige, for det meste med gyldent sand men også med sort sand. Brændingen var mange steder voldsom, til stor fornøjelse for surferne men ikke for Karin, den pivskid.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 082

2016_04_20-26 Hawaii Maui 087

2016_04_20-26 Hawaii Maui 088

2016_04_20-26 Hawaii Maui 011

2016_04_20-26 Hawaii Maui 078

Vores dejlige sønner gav os en helikoptertur i julegave. Fantastisk oplevelse.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 098a

2016_04_20-26 Hawaii Maui 102

2016_04_20-26 Hawaii Maui 103

2016_04_20-26 Hawaii Maui 094

2016_04_20-26 Hawaii Maui 095

Lahaina er Mauis hovedstad. Charmerende og velholdte bygninger men udelukkende turistrettede forretninger. Rådhuspladsen var dækket af et enormt baniantræ med 15 stammer.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 109

2016_04_20-26 Hawaii Maui 112

2016_04_20-26 Hawaii Maui 113

 

2016_04_20-26 Hawaii Maui 124

2016_04_20-26 Hawaii Maui 127

2016_04_20-26 Hawaii Maui 118

2016_04_20-26 Hawaii Maui 131

Røde fugle og blå fugle med røde frisurer blærer sig på græsplænen foran vores balkon.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 071

 

2016_04_20-26 Hawaii Maui 075 

Honululo lufthavn med alt, hvad vi ejer.

2016_04_20-26 Hawaii Maui 142

 

New Zealands North Island kan også være med….

 

Vi nåede Wellington på Nordøen gennem smukke Marlborough Sound og Cook strædets dønninger. Lise og Jens Volmond havde inviteret på lækker middag, dejlig seng og masser af rejsetips. Vi nød hyggelige Wellie, med et lækkert, levende havneområde, gode seafoodrestauranter og shoppinggader og især et fantastisk nationalmuseum, Te Papa. Og så siges de at lave noget af den bedste kaffe i verden, vi er enige….

2016_04_08-17 NZ Nordøen 011 2016_04_08-17 NZ Nordøen 010

2016_04_08-17 NZ Nordøen 003

2016_04_08-17 NZ Nordøen 007

2016_04_08-17 NZ Nordøen 009

2016_04_08-17 NZ Nordøen 214

Rivendell – 50 km N for Wellington,  ikke meget tilbage af Elverkongens rige fra Lord of the Rings men alligevel…

2016_04_08-17 NZ Nordøen 019

2016_04_08-17 NZ Nordøen 020

2016_04_08-17 NZ Nordøen 022

Det er efterår i New Zealand, midt i “oktober” men det mærkes ikke meget. Masser af blomster, og badevandet er absolut swimmable. Vi har haft kolde nætter, men stort set alle dage har været sommertemperaturer.

Dog, vejret drillede os helt vildt  i Togariro National Park, hvor vi ville vandre Togariro Alpine Crossing, som er en heldagstur bjergtur med vulkankratere m.m. og kun kan indtages i godt vejr. Vi ventede i to dage, men så måtte vi videre. Æv. Vi fik dog nået at kravle op på Mt. Ruapehu via en skilift….

2016_04_08-17 NZ Nordøen 042

2016_04_08-17 NZ Nordøen 047

2016_04_08-17 NZ Nordøen 053

Vi bliver ved med at overnatte på dejlige steder, og med de mest utrolige stjernehimle med ukendte stjernetegn…

2016_04_08-17 NZ Nordøen 037

2016_04_08-17 NZ Nordøen 157

2016_04_08-17 NZ Nordøen 210

Fine, lilleTaupo Museum havde masser af Maorisager samt en kopi af The New Zealand Ora Garden of Wellbeing, som vandt guldmedalje 2004 ved Chelsea Flower Show ( de olympiske lege i havedesign!) Øjnene på maoristatuerne er Paua-skaller, som er en meget dyr og eftertragtet havsnegl, også kaldet abalone. Og ved Taupo, Huka waterfalls – 220.000 liter safirblåt vand i sekundet

2016_04_08-17 NZ Nordøen 079

2016_04_08-17 NZ Nordøen 080

2016_04_08-17 NZ Nordøen 082

2016_04_08-17 NZ Nordøen 095

2016_04_08-17 NZ Nordøen 089

Rotouraprovinsen er et geotermisk meget aktivt område. Det sprutter og sprøjter og koger over det hele, Rotoura by ligger i et kæmpe vulkankrater. Vi fik set en del af det geothermiske område og badet i en hotpool. Kulminationen var en fantastisk vandretur, “Waimangu Vulcanic Walk”. Masser af kratere, dampende søer, smågeysere og hotsprings. Et meget aktivt område, der har haft voldsomme udbrud i nyere tid. Farverne var utrolige, det var lugten ikke. Rådne æg bliver aldrig et tilløbsstykke.

2016_04_08-17 NZ Nordøen 114

2016_04_08-17 NZ Nordøen 124

2016_04_08-17 NZ Nordøen 128

2016_04_08-17 NZ Nordøen 130

2016_04_08-17 NZ Nordøen 132

2016_04_08-17 NZ Nordøen 137

2016_04_08-17 NZ Nordøen 138

Rotoura er også et område med meget maorikultur, som man bl.a. kan blive klogere på på Rotoura museum, men også i Maori-landsbyen Ohinemutu hvor der ligger den fineste lille kirke, bygget som et maorihus. Er stort glasgraveret vindue viser set indefra Jesus gå på vandet udenfor, iført en maorikåbe. Smuk sammensmeltning af maorikultur og kristendom. Hvis det da er en god ting?

2016_04_08-17 NZ Nordøen 149

2016_04_08-17 NZ Nordøen 152

2016_04_08-17 NZ Nordøen 153

Før Auckland en tur på Coromandel Peninsula. Sikke en kystlinje….. Mogens kastede rundt med Kiwi-Ole i timevis op ad bjerg og ned af bjerg. På østsiden gik vi ned til forrygende Cathedral Cove, hvor man kunne smide sig i de turkisgrønne bølger.

2016_04_08-17 NZ Nordøen 164

2016_04_08-17 NZ Nordøen 168

2016_04_08-17 NZ Nordøen 172

2016_04_08-17 NZ Nordøen 174

Coromandel er en rar lille by med masser af fine heritage-huse, et-eller toetagers træhuse fra forrige århundrede De lave huse giver denne og andre byer meget himmel i bybilledet. De fleste huse bygges i træ, som er bedre til at modstå jordskælv. Dem er der mange af hver dag. På flere museer kan man se seismografer, der viser konstante jordskælv.

2016_04_08-17 NZ Nordøen 190

2016_04_08-17 NZ Nordøen 191

Udenfor Coromandel ligger Driver Creek Railway and Pottery. En (netop afdød) original af en pottemager, Barry Brickell, lavede for 30 år siden en lille smalsporet jernbane med egne hænder for at få ler ned fra bjerget og har så lige siden bygget den ud med broer, tunneler, spiraler osv til toppen. Vi skrumplede hele vejen op og ned med det lille tog. Samtidigt har han genplantet Kauri træer og beskyttet truede fugle……fedt og sjovt projekt…..

2016_04_08-17 NZ Nordøen 192b

2016_04_08-17 NZ Nordøen 205

2016_04_08-17 NZ Nordøen 201

2016_04_08-17 NZ Nordøen 198

Og nu er kredsen sluttet, nu er vi på Hawai, hvor mange af de oprindelige folk på New Zealand menes at stamme fra.

2016_19-20 Hawai Honolulu 017

 

 

 

 

 

New Zealand Sydøen: Nej, nu må det altså være nok…..

Et af vores livs bedste måltider indtog vi for virkelig mange år siden sammen med gode venner på en skitur til Italien. Ved bordet blev der tilberedt den ene vidunderlige ret efter den anden, og en skiløber, vi delte bord med, besværede sig til tjenerne over, at de bare blev ved, og at han slet ikke kunne overkomme det. Sådan er det med New Zealands natur, vi har flere gange, når vi er kørt om et hjørne udbrudt: Nej, nu må de stoppe, det kan da ikke blive ved…. men det gør det. Naturen er fuldstændig overvældende, kæbetabende smuk.
Alene køreturene fra sted til sted har været en oplevelse af de store, med de grønne bløde bjerge, de turkisfarvede søer, de dramatiske tinder, de sorte, gyldne og hvide strande, kyster med pelssæler og hvaler og pingvinerne og oyster catchers og abeloner og albatrosser og you name it….
Nogle af højdepunkterne var;

Oamarus steampunkere og Ortega Peninsula med pingviner og albatrosser…
2016_03_27-08 NZ Sydøen 007

2016_03_27-08 NZ Sydøen 009

2016_03_27-08 NZ Sydøen 006

2016_03_27-08 NZ Sydøen 036

2016_03_27-08 NZ Sydøen 025
Queenstown og bjergene omkring…
2016_03_27-08 NZ Sydøen 055

2016_03_27-08 NZ Sydøen 062

2016_03_27-08 NZ Sydøen 068

2016_03_27-08 NZ Sydøen 070
Kaikoura, med vandretur og kajaktur på Stillehavet med de sælfyldte bugter
2016_03_27-08 NZ Sydøen 103

2016_03_27-08 NZ Sydøen 092

2016_03_27-08 NZ Sydøen 108

2016_03_27-08 NZ Sydøen 120

2016_03_27-08 NZ Sydøen 137

2016_03_27-08 NZ Sydøen 130

2016_03_27-08 NZ Sydøen 122
Vandreture i Abel Tasman med de uberørte gyldne strande
2016_03_27-08 NZ Sydøen 157

2016_03_27-08 NZ Sydøen 156

2016_03_27-08 NZ Sydøen 169

2016_03_27-08 NZ Sydøen 182

2016_03_27-08 NZ Sydøen 205

Og så oplevelsen ved at køre rundt i vores herlige Campervan, som er døbt Kiwi-Ole, den tredje campervan i vores liv efter Gas-Ole og Post-Ole. Vi kører rundt med eget toilet og bad og varme og køkken og kan derfor overnatte på de herligste natur-campsites, og det nyder vi (selvom kulden kan snige sig ind om natten, vi har helst ikke gassen tændt når vi sover…..)
2016_03_27-08 NZ Sydøen 003

2016_03_27-08 NZ Sydøen 040

2016_03_27-08 NZ Sydøen 034

2016_03_27-08 NZ Sydøen 049

2016_03_27-08 NZ Sydøen 082

2016_03_27-08 NZ Sydøen 213

De følgende billeder er alle taget på steder vi har overnattet, max ti skridt fra bilen, det er s’gu helt utroligt.

2016_03_27-08 NZ Sydøen 046

2016_03_27-08 NZ Sydøen 117

2016_03_27-08 NZ Sydøen 214

2016_04_08-17 NZ Nordøen 037

2016_04_08-17 NZ Nordøen 100

Og hvad fik vi så IKKE set som ellers var på vores liste: Nej, på trods af talrige opfordringer og anbefalinger: nåede vi IKKE Milford Sound eller Doubtful Sound. Vi var i Queenstown, men de medcampister der vendte hjem fra turen derud (250 km hver vej på smalle snoede veje) sagde alle, at det havde været meget tåget og regnfuldt. Og vejrudsigterne var elendige, så vi droppede det. Pingvinerne på Ortega Peninsula var gået i seng da vi nåede derud (men det var de mægtige albatrosser heldigvis ikke), og vores bookede Whale Spotting Trip fra Kaikoura blev aflyst pga storm og de følgende dage var fully booked. West coast blev også valgt fra, da der var nattefrost…..i en campervan…..med tynde tæpper….det er jo sent efterår i New Zealand…

Nu er vi sejlet over Cook strædet til Nordøen, hvortil vejret har drillet men herom senere……
2016_03_27-08 NZ Sydøen 253

Lost in translation? Nej, ikke i Japan….

Japan er en forunderlig oplevelse. Moderne, velfungerende, rent, tjekket, imødekommende og venligt og samtidigt traditionsbundet, formelt og anderledes. Vel en følge af, at mange ting har fået lov at udvikle sig uden fremmed indblanding, Japan har aldrig været besat eller kolonialiseret.

Vi har haft pragtfulde 3 uger her og suget ind. Har fået lært at leve ”på japansk” sådan nogenlunde, se sidste blog indlæg, har oplevet det japanske forår fra frost og sne til 20 grader og sol, ligesom det danske men afsluttende med Sakura, Cherry Blossom, en lille uge om året, og vi nåede den lige på vores sidste dag i Tokyo.  OK, kun den spæde begyndelse, det bryder først læs om et par dage, men alligevel….

IMG_7505

IMG_7513

I Tokyo mødtes vi med Jeppe og hans rejse-veninde Nynne, de havde ændret skiferien til en tur til Japan, og hvor var det fedt. Bortset fra Karaokee og Manhattans om natten oplevede vi sammen denne spændende kæmpe by, hvor hvert område er sin egen by i byen med egen stemning og eget byliv, hver for sig et storbycentrum værdigt.

 

2016_03_04-08 Tokyo 084

2016_03_04-08 Tokyo 058

2016_03_04-08 Tokyo 035

2016_03_04-08 Tokyo 017

2016_03_04-08 Tokyo 145 Tsukiji fish market

Nikko ligger nord for Tokyo, vi havde 3 overnatninger, bl.a. (med Jeppe og Nynne) en på en traditionel Ryokan med Onsen (Spa med vand fra varme kilder), overnatning på gulvet på Futon madrasser ovenpå Tatami bastmåtter og helt outstanding traditionel Japansk middag og morgenmad. En måde at overnatte på som vi i forskellige afskygninger brugte også i Takayama og i Beppu. Nikko har en fantastisk natur, med kæmpe vandfald og en vulkan, men alt druknede i tåge og sne og kulde. Det var alligevel en rigtig hyggelig udflugt, og vi fik da også set et par skrin (skrin=shrines, templer eller helligdomme, dem er der utroligt mange af i Japan, og senere på rejsen løb vi lidt sur i dem).

2016_03_08-11 Nikko 051

2016_03_08-11 Nikko 028

2016_03_08-11 Nikko 006

2016_03_08-11 Nikko 004

Efter afsked med Jeppe i Tokyo, afsted i flyvende fart med Shinkansen, det japanske hurtigtog, som med 320 km/timen og en præcision som Ole Olsens verdensur bringer een hvor som helst hen i Japan på få timer. Vi havde hjemmefra købt et særligt Japan Railway pass som giver fri adgang til alle JRs toge, herunder Shinkanserne, og det var fedt-fedt-fedt.

2016_03_18-20 Beppu 004

Første stop Takayama i ”de japanske alper”, smukt beliggende by med et skønt istandsat gammelt kvarter med de originale træhuse. Masser af forretninger og småbutikker og som overalt i Japan, restauranter.

2016_03_11-14 Takayama 064

2016_03_11-14 Takayama 047

2016_03_11-14 Takayama 014

2016_03_11-14 Takayama 011

Next stop Kyoto, alle japanrejsendes darling, og det forstår vi godt. Fantastisk by med et stort, velbevaret historisk centrum, mundvandsfremkaldende haver, templer og et utal af skrin, ikke mindst Fushimi Inari-Taishi, hvor man går op på et bjerg under hundredevis af orange søjlegange. Nanzen-ji holdt vi også meget af for den fredelige beliggenhed og de fine zen-haver.

2016_03_14-18 Kyoto 162

2016_03_14-18 Kyoto 139

2016_03_14-18 Kyoto 128

2016_03_14-18 Kyoto 093

2016_03_14-18 Kyoto 083

2016_03_14-18 Kyoto 026

2016_03_14-18 Kyoto 008

Gion-kvarteret er et godt sted til geishawatching, men be aware of copies. Det vrimler med Geisha prospects (maiko’er) og Geisha wannabes. Man kan leje en kimono og endda et helt geisha-outfit med paryk og hvid makeup og gå tur i kvarteret med sin selfiestang. Vi så dog en enkelt ægte geisha ledsaget af sin ”bodyguard” haste ind på en restaurant. Gadens besøgende holdt vejret og kameraerne lynede.

2016_03_14-18 Kyoto 049

2016_03_14-18 Kyoto 041

Dagsudflugt fra Kyoto til Nara, den tidligere hovedstad, som bortset fra verdens største træbygning der rummer en af verdens største støbte statuer (Buddha, hvem ellers?) også rummer en masse meget (alt for) tilnærmelige hjorte samt en fredelig, hyggelig gammel bydel.

2016_03_16 Nara 016

2016_03_16 Nara 011

2016_03_16 Nara 001

Hvad gør man hvis man skal fyre en gourmet middag med ægte Kobe-kød af? Man vifter med sit JR pass, tager Shinkansen fra Kyoto til Kobe om eftermiddagen, spiser en fuldstændig formidabel middag i Kobe, og er hjemme i Kyoto igen ved 21 tiden. Voila….

2016_03_17 Kobe 016

Videre sydvest på til den ”yderste” halvø på fastlandet i Japan, Kyüshü, som på grund af heftig geotermisk aktivitet har en nærmest subtropisk vegetation, og også er lidt varmere. Vi boede et par dage i Beppu ved stillehavskysten, som efter sigende er det område med de flest varme kilder i verden og nr. 2 mht mængden af vand, der kommer op på denne måde. Talrige varme bade (onsen) og talrige kilder som også kaldes ”hells”, hvor vandet sprutter, sprøjter, damper, bobler i alle mulige former. Plus en geyser med hyppige udbrud. Fantastisk at se men desværre omgivet af en masse gejl med dyr, der blev vist frem under kummerlige forhold, herunder 25 store krokodiller i en lille pool….Det varme vand og dampen bliver aktivt brugt bl a til madlavning, hvor man koger sin mad eller damper den direkte over kilderne.

2016_03_18-20 Beppu 080

2016_03_18-20 Beppu 072

2016_03_18-20 Beppu 067

2016_03_18-20 Beppu 053

2016_03_18-20 Beppu 023

Og når vi nu snakker aktivitet i undergrunden, så var vi nødt til at runde af i Kagoshima med en af verdens 10 største, aktive vulkaner, Sakurajima, som rygende tårner sig op over byen på den anden side af Kirikobugten. Den har haft 50 småudbrud alene i år, og nogle ret store i de sidste 100 år, det største i 1914. Her får paraplyer endnu en funktion, nemlig som ly for aske i luften, som i øvrigt fejes op og samles sammen i gule plasticposer som sættes frem til rennovationen. Vi besøgte vulkanen, så tæt man nu kunne komme, og på den side hvor lavaen ikke kommer ned….

Vi så også andet, bl.a. Sengan-en, en villa, oprindelig opført i 1600-tallet og omgivet af en smuk have ved kysten med det, japanerne kalder ”borrowed scenery” , her altså en rygende vulkan.

2016_03_20-23 Kagoshima 061

2016_03_20-23 Kagoshima 071

2016_03_20-23 Kagoshima 072

2016_03_20-23 Kagoshima 053

2016_03_20-23 Kagoshima 017

2016_03_20-23 Kagoshima 012

Det har været en herlig tur. Japanerne er ufatteligt imødekommende og hjælpsomme, lige fra de ansatte i jernbaneselskabet til manden på gaden, og så er det i øvrigt et ”labour intensive” orienteret samfund, med en masse personlig betjening alle vegne.

Maden var et kapitel for sig, vi nåede vist igennem det meste, og nød det hele: Sushi selvfølgelig, mange gange og i en kvalitet, vi ikke får i DK , Soupa og Ramen (nudelsupper i forskellige varianter) Miso-suppe (som følger med stort set alle måltider), Shabu-Shabu (kød og grønt der koges i vand ved bordet), skewers (grillspyd langet frisktlavede over disken ved ”baren” i en Yakatori, en ølbar), Sashimi (rå fisk) og naturligvis Tempura (deep fried skaldyr, kød og grøntsager i Beignet dej). Og kobekød for hulan da! Nåede ikke Sukiyaki (men det skyldes nu mest, at ingen af os kan lide det).Til gengæld spiste vi en del, vi ikke ved hvad var, hvor vi bare pegede på et billede eller på en plastickopi af en ret i vinduet.

IMG_0006

2016_03_17 Kobe 015

2016_03_14-18 Kyoto 023

2016_03_04-08 Tokyo 148 Sishi-Katsura rest

2016_03_04-08 Tokyo 144 Tsukiji fish market

2016_03_04-08 Tokyo 089

Der er ikke så mange turiser i Japan, troede vi, men der er faktisk mange Hongkong kinesere og kinesere i øvrigt, men altså ikke så mange langnæser, og især i Beppu og Kagoshima var vi ret alene. Her løb man også delvist tør for engelske oversættelser, man kom ofte ikke længere end til overskriften…..

2016_03_20-23 Kagoshima 048

Men alt kunne lade sig gøre med et smil og nogle fagter….

Og Japan er et meget trygt sted at være…..Nå, ja, næsten trygt…

2016_03_11-14 Takayama 027

2016_03_18-20 Beppu 082

Japan kan varmt anbefales. Nu skifter vi fra det japanske forår til det New Zealandske efterår, tror lige det passer……

Er i skrivende stund netop landet i Auckland, og solbrillerne er kommet frem igen, her er varmt…….

IMG_7521